Japansk bryggeri afviser rygter om milliardkøb af ølmærker

Intet er besluttet i forhold til Asahis mulige køb af Peroni og Grolsch, skriver det japanske bryggeri i en meddelese. I weekenden forlød det ellers, at handlen var tæt på at blive afsluttet.
Foto: Sabmiller
Foto: Sabmiller
AF RITZAU FINANS

Den gigantiske bryggerifusion mellem AB Inbev og Sabmiller betyder, at ølmærkerne Peroni og Grolsch skal sælges. I den forbindelse var det japanske bryggeri Asahi i weekenden rygtet tæt på et køb af begge mærker, der er ejet af AB Inbev.

Men Asahi skriver i en meddelelse natten til tirsdag, at intet er besluttet i forhold til et køb, og at bryggeriet ikke er kilden til den oprindelige historie, som stod i den japanske avis Yomiuri Shimbu søndag.

Ifølge det japanske medie skal Asahi være klar til at betale et beløb svarende til knap 24 mia. kr. for de to ølmærker, hvor Grolsch er hollandsk, mens Peroni er italiensk.

De private kapitalfonde KKR og Cinven skulle også være interesserede, mens også det spanske bryggeri Mahou-San Miguel meldes i opløbet.

Tidligere er danske Carlsberg også blevet nævnt som en mulig køber af mærkerne Peroni og Grolsch, men det blev formentlig afkræftet af bestyrelsesformand Flemming Besenbacher, der i starten af året sagde til Berlingske, at Carlsberg vil fokusere på at være stærke i stedet for at være store.

Ifølge The Telegraph sigter AB Inbev efter at kunne lukke en aftale om frasalg af de to mærker omkring marts.

AB Inbev købte i slutningen af 2015 Sabmiller for mere end 700 mia. kr., der skaber verdens med afstand største bryggeri.

Fusionen skal godkendes af konkurrencemyndighederne i flere lande, og det er i den forbindelse, at giganten skal ud og frasælge visse dele, blandt andet de to ølmærker og muligvis også aktiviteter i Kina, for at få fusionen til at glide ned hos myndighederne.

Medie: Japanere vil byde på Grolsch og Peroni i denne uge

Heineken-chef: Carlsberg er mest sandsynlige køber af Grolsch

Medie: Nye aktører melder sig i kampen om ølmærker

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter