Stauning-investor klar til nye whisky-investeringer

Det vakte opsigt herhjemme, da den britiske spiritusproducent Diageo i starten af denne måned spyttede 100 mio. kr. i danske Stauning Whisky gennem selskabet Distill Ventures, som investerer i lovende brands og hjælper dem ud over rampen.
Men selskabets whisky-tørst blev ikke helt slukket ved den lejlighed, og nu har Distill Ventures så endnu engang investeret i en lovende opstartsvirksomhed.
Det skriver BBC.
Denne gang har man ifølge den britiske TV-station kastet sin kærlighed og penge efter australske Starward Whisky.
Stauning: Vi bruger de 100 millioner på nyt destilleri
”Australsk whisky har med rette fået global anerkendelse på det seneste, og Starward har udviklet en whisky, der er i en unik position til at udnytte den mulighed,” siger David Gates fra Diageo, som bærer titlen global head of premium core spirits.
Distill Ventures blev oprettet i 2013 for at investere i og yde støtte til nystartede, uafhængige spiritusproducenter. Der meldes ikke noget om, hvor mange penge selskabet spytter i Starward Whisky.
Diageo skyder 100 mio i whiskey-destilleri fra Stauning
Verdens største spiritus-producent vil gøre dansk firma til internationalt brand