Sabmiller-aktien ligger markant under AB Inbev-bud

Aktierne i Sabmiller handler fortsat massivt under buddet fra storebroderen AB Inbev, selvom selskaberne tirsdag er nået til enighed om en fusion
Ved 17-tiden tirsdag koster en aktie i Sabmiller 39,50 pund, mens AB Inbevs lyder på 44 pund, som i alt beløber sig til knap 700 mia. kr. Rabatten på mere end 11 pct. skyldes den usikkerhed, der fortsat er i forbindelse med købet, skriver Bloomberg News.
"Rabatten er større, end den normalt vil være ved overtagelsestilbud, men det skyldes, at handlen står over for måneders undersøgelser fra myndigheder på flere kontinenter, hvilket stadig kan få handlen til at løbe af sporet," skriver nyhedsbureauet.
Fusionen er så stor - blandt de største nogensinde og den største nogensinde inden for bryggeriindustrien - at myndighedernes undersøgelser vil være grundige.
Ifølge Bloomberg vil de to selskaber sidde på 50 pct. af den globale bryggeriindustris indtjening, og en tredjedel af verdens solgte øl vil komme fra de to giganter. Skulle handlen falde til jorden, får Sabmiller en kompensation på 3 mia. dollar af AB Inbev. Det svarer til knap 20 mia. kr.
Nyt gigantbryggeri rykker op i sin helt egen liga
Det betyder verdens største ølfusion for Carlsberg
Relaterede artikler:
Nyt gigantbryggeri rykker op i sin helt egen liga
For abonnenter
Det betyder verdens største ølfusion for Carlsberg
For abonnenter