Carlsberg opruster digitalt med øllede adresser
Carlsberg forsøger at styrke sin digitale position med en række nye internetadresser, der alle slutter med ".beer".
Det danske storbryggeri har blandt andet købt adresser svarende til sine største varemærker, herunder tuborg.beer, baltika.beer og holsten.beer. Samtidig har det satset på bredere begreber med domæner som football.beer og quality.beer.
Det fortæller det britiske hostingselskab Minds + Machines i en meddelelse.
Ifølge Niels Lund-Johansen, chef for intellektuel ejendom i Carlsberg, kan domænerne bruges i Carlsbergs kampagnearbejde.
Domænerne dækker ikke over selvstændige hjemmesider men fører videre til Carlsbergs eksisterende adresser på internettet.
Jyske Bank venter sløvere tal fra Carlsberg
Relaterede artikler:
Jacobsen glæder sig til Paul McCartney
For abonnenter