Buhl: Rusland er en kæmpe mulighed for Carlsberg

Carlsberg er en international spiller på grund af Rusland, som udgør et kæmpe potentiale, lyder det fra topchef. Analytiker henviser til, at Carlsbergs russiske forretning er bundet op på olieprisen.
Foto: Torben Strøyer
Foto: Torben Strøyer

Carlsbergs omsætning på den russiske forretning er ifølge Børsen faldet fra at være omkring halvdelen til i dag at udgøre ca. 20 pct.

Alligevel fastslår den snarligt afgående topchef Jørgen Buhl Rasmussen i et interview med avisen, at Rusland til stadighed udgør et kæmpe upside for Carlsberg.

”Når den lange historie om Carlsberg skal skrives, så er det vigtige, at Carlsberg kun er en international spiller på grund af Rusland, og når det russiske marked retter sig – bare med 1-2 procents vækst – så er der en kæmpe mulighed for Carlsberg,” siger han.

Selvom det er netop det marked, der har spændt ben for koncernen, mener han altså også, at det er fra de breddegrader, der vil komme en anderledes positiv historie om vækst for Carlsberg, når først markedet ændrer kurs.

Senioranalytiker i Sydbank Morten Imsgard medgiver, at Carlsberg melder sig med en potentielt kæmpe væksthistorie, den dag Rusland er tilbage. Men det ligger ikke nødvendigvis lige om hjørnet pointerer han.

”Lige nu er situationen, at olieprisen skal stige, for at det går godt for Rusland, og dermed også for Carlsberg. Realistisk set tror jeg, at vi skal flere år ud i fremtiden, før vi for alvor ser en forandret situation,” siger han.

Han mener, at olieprisen er en af de ting der kan agere kurstrigger for bryggeriet. Han minder om, at Carlsberg har gjort alt det rigtige i det svære marked og trimmet selskabet, så man er klar, når væksten vender tilbage.

Ugebrev: Måske god ide for Carlsberg at frasælge Rusland

Carlsberg-topchef: Rusland skal nok komme tilbage 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter