FødevareWatch

Tuborg-mærket vokser fortsat mere end Carlsberg

Carlsberg noterer i regnskabet for første kvartal, at flere af koncernens store mærker oplever ganske pæn vækst. Det fremgår klart, at væksten er størst for Tuborg sammenlignet med Carlsberg-mærket.

Foto: Thomas Borberg/Ritzau Scanpix

Carlsberg noterer i regnskabet for første kvartal, at flere af koncernens store mærker oplever ganske pæn vækst. Det fremgår klart, at væksten er størst for Tuborg sammenlignet med Carlsberg-mærket.

Bryggerikoncernen fremhæver ellers, at Carlsberg-mærket fik en lovende start på året, især i Asien, hvor mærket steg 6 pct. på sine premium-markeder.

Den tidligere lillebror - Tuborg - fortsætter med at vokse voldsomt.

"Mærket steg 27 pct. som følge af markant vækst i Asien, især i Kina og Indien, samt solide resultater på vigtige markeder i Vesteuropa," forklarer Carlsberg.

Det tilkøbte Kronenbourg 1664 leverede en volumenvækst på 7 pct.

"Der var markant vækst i Frankrig som følge af lageropbygningen relateret til effektiviseringsprogrammet BSP1, forbedret konkurrenceevne, fortsat momentum for "undermærkerne" 1664 Blanc og et lille løft i salget af 1664 Sans Alcool."

Ciderproduktet Somersby er fortsat en af det højtskydende stjerner.

Væksten var 42 pct. i første kvartal

"Resultaterne var særligt gode i Polen, Ukraine, Danmark og på eksportmarkederne Canada og Australien. Lanceringen i Storbritannien i februar af det internationale Somersby-sortiment blev vel modtaget, og de første resultater var gode," anfører Carlsberg.

En andet produkt med stor vækstmæssig sucess er Carlsbergs belgiske klosterøl, Grimbergen, der voksede 34 pct.

"Væksten var især drevet af lanceringen af en 75 cl-deleflaske i Frankrig, Danmark og Italien, en ny digital kampagne i Frankrig samt den fortsatte udbredelse af mærket i on-trade-sektoren på tværs af markeder," vurderer Carlsberg.

Samlet solgte Carlsberg 25,2 mio. hektoliter øl i første kvartal 2015, mens der blev langet 4,6 mio. hektoliter andre drikkevarer over diskene. Den samlede volumen var organisk uændret i forhold til samme kvartal året før, men den steg 2 pct., hvis tilkøb medregnes.

Større fyringsrunde kan være på vej i Carlsberg

Carlsberg-topchef: Rusland skal nok komme tilbage

Fem skarpe til Jørgen Buhl Rasmussen fra Carlsberg

Mere fra FødevareWatch

Coop rykker rundt i direktørtruppen

Med afsæt i den nye strategi bliver der rykket rundt på stolene i koncernledelsen i Coop. I front for Superbrugsen vender en gammel kending tilbage og i Irma får man også ny kædedirektør.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs

Seneste nyt fra Watch Medier