Whisky-produktion udfordres af mangel på tønder

Den amerikanske whiskytype Bourbon er i stigende grad blevet populær, netop som der sker et fald i udbuddet af hvid-eg, der bruges til de tønder, whiskyen traditionelt lagres i.
Foto: Colourbox
Foto: Colourbox
AF RITZAU FINANS

Den amerikanske whiskytype Bourbon er i stigende grad blevet populær. Det sker samtidig med et fald i udbuddet af hvid-eg, der bruges til de tønder, som whiskyen traditionelt lagres i.

Det skriver The Wall Street Journal.

Tøndeindustrien kan ikke følge med destilleriernes efterspørgsel, der er steget mere end 25 pct. i USA siden 2010, og man ser derfor en stor stigning i tøndepriserne. Flere destillerier står på nu venteliste for at få de nødvendige tønder.

Årsagen til manglen på hvid-eg kan spores tilbage til det amerikanske kollaps af boligmarkedet, der resulterede i nedlukningen af savværker og tømmerselskaber.

Det sidste år er prisen på hvide egetræsstave, der bruges til tøndeproduktionen, steget 20 pct., hvilket er godt for den kæmpende træindustri, der dog ikke er nået op på niveau med efterspørgslen endnu.

Flere destillerier frygter, at de ikke når at få deres tøndeleveringer og derfor vil være tvungne til at opgive årets planlagte whiskyproduktion.

"Det er bekymringen. Vi bruger nu vores sidste tønder," udtaler Michael Anderson, der er stifter af Independent Distilling.

Beam Suntory ændrer struktur

Bacardi skal sælge rivalens produkter i Brasilien

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter