FødevareWatch

Bønner og bønder under pres i Colombia

I det traditionelle kaffeland Colombia spiller det sorte guld slet ikke den rolle, som den i kroner og ører tidligere har gjort, men kaffen kan stadigvæk noget blandt landets omkring 48 millioner indbyggere, som ingen anden industri kan.

Foto: Björn Rudnert, Nestlé

BOGOTÀ, COLOMBIA:

Den colombianske kaffeindustri har gennem de seneste mange år været igennem en kolossal omvæltning, og landets øgede fokus på olieproduktion, landbrugsprodukter og minedrift har på betalingsbalanceniveau mindsket kaffens betydning kraftigt. 

Faktisk viser tal fra landets nationale kaffeorganisation FNC, National Federation of Coffee Growers of Colombia, at mens kaffen i 70’erne udgjorde 65 pct. af landets samlede eksport, så udgør den i dag kun 4,5 pct. På den globale scenen er betydningen af colombiansk kaffe også gået tilbage, når man kigger på volumen, og alene i årene 1993 til 2014 er den colombianske produktion til verdensmarkedet gået tilbage fra at udgøre 21,5 pct. til i dag kun at udgøre 9,9 pct.

Hver 4. arbejder med kaffe

Som FødevareWatch tidligere har skrevet, er det særligt produktionen af de traditionelle Arabica-bønner, som blandt andet drikkes i stor stil i Danmark, der produceres i Colombia, men den samlede værdi af kaffen udgør kun omkring én procent af landets samlede BNP.

Alligevel spiller kaffen i dag en vigtig rolle, da de omkring 550.000 kaffefamilier i landets centrale og nordvestlige regioner samlet beskæftiger knap 2,5 millioner indbyggere i kaffeindustrien. Det fortæller Mario Vega, der er strategiansvarlig i FNC, da FødevareWatch besøger FNCs hovedkvarter i hovedstaden Bogotà.

"Kaffen spiller en meget stor rolle i især landområderne, hvor omkring 25 pct. af befolkningen på en eller anden måde arbejder med kaffe, og derfor er der også meget på spil, når der sker ting på markedet for kaffe," siger Mario Vega med henvisning til det kaffemarked, som både globalt og i Colombia har været igennem en række omvæltninger i de senere år.

En meget stor del af den colombianske kaffeproduktion ligger i uvejsomt bjergterræn, og det er svært at holde lønsomheden oppe. | Foto: Björn Rudnert, Nestlé
En meget stor del af den colombianske kaffeproduktion ligger i uvejsomt bjergterræn, og det er svært at holde lønsomheden oppe. | Foto: Björn Rudnert, Nestlé

Tilbage i 2008 blev landets kaffetræer ramt af sygdommen kafferust, og med et slag mistede landet omkring en tredjedel af eksporten, der over en årrække gennemsnitligt lå på omkring 11 millioner sække. Lavpunktet blev nået i 2010, da Colombia samlet kun sendte 7,2 millioner sække med Arabica-kaffe ud af landet.

"Det store drop i produktionen i årene 07-10 på grund af især sygdomme og et par år med meget lave priser betød, at der kom øget fokus på blandt andet renoveringen af landets kaffeproduktion," siger Ricardo Piedrahita, der er Strategic Sourcing and Sustainabilty manager i Nestlés forretninger i den nordvestlige del af Latinamerika.

Så siden den gang har FNC - blandt andet med hjælp af landets største enkeltkunde Nestlé og den store globale Nescafé Plan, der involverer uddelingen af godt 220 millioner kaffeplanter, samt uddannelsen af mere end 400.000  kaffebønder i årene 2010-2020 - forsøgt at genetablere den kaffeproduktion, som gennem et par århundreder har præget det colombianske samfund.

På vej mod fordoms produkt

Det globale Nestlé-projekt har i Colombia betydet, at der indtil videre er blevet uddelt 24 millioner kaffetræer, renoveret omkring 1100 hektar kaffelandbrug og uddannet knap 9.000 kaffebønder, så de i fremtiden kan øge kaffeudbytterne og undgå sygdomme som den fatale kafferust.

Ifølge Mario Vega nærmer den colombianske produktion sig i år igen 12 millioner sække, og med flere udbytteeffektive træer i jorden i de kommende år, satser man fra den nationale kaffeorganisations side på, at produktionen kan komme helt op i 13 og 14 millioner sække. Til sammenligning svarer det nogenlunde til hele Nestlés samlede globale kaffeindkøb i 2014, og det stadig et markant stykke under verdens to største kaffeproducerende lande. Brasilien producerede sidste år 54 millioner sække, mens verdens næststørste kaffeland, Vietnam, producerede 29 millioner sække.

Udfordringer er der mange af

Men som det har været før, så har den colombianske kaffevej ikke udelukkende kurs mod succes.

Efter i mange år at have bokset med den revolutionære væbnede oprørsgruppe, der mest er kendt for sine mange kidnapninger af både colombianere og udlændinge og anklages for at være delvist finansieret af de mange penge, der historisk har flydt fra landets narkotikaproduktion. De senere 15 år har FARCs styrke og magt ifølge både Nestlé og FNC været stærkt aftagende, og efter at have været til stede i alle dele af landet, er der nu i dag kun omkring 8000 FARC-medlemmer tilbage, som primært holder til i grænseområderne langs Venezuela i øst og Ecuador i syd.

"I den tid, der er kommet efter FARC, har kaffen spillet og spiller stadig en vigtig rolle for alle de mennesker, som bor og lever i de regioner, hvor organisationen tidligere har spillet en dominerende rolle," forklarer Mario Vega.

Vejene op til de colombianske kaffefarme er ofte små og dårlige. Transporten af sækkene foregår på jeeps, der den modsatte vej fungerer som små busser for gæster og lokalbefolkning. | Foto: Björn Rudnert
Vejene op til de colombianske kaffefarme er ofte små og dårlige. Transporten af sækkene foregår på jeeps, der den modsatte vej fungerer som små busser for gæster og lokalbefolkning. | Foto: Björn Rudnert

Blandt de nuværende og kommende udfordringer for den colombianske kaffeindustri har de nuværende bønder en stor rolle. Som det er tilfældet i mange andre primære landbrugsgrene, så bliver også den gennemsnitlige kaffebonde ældre, og i dag er han eller hun 54 år. Det tal skulle gerne ned, og i kraft af blandt andet indsatsen i Nescafé Plan er det målet, at også de yngre generationer får øjnene op for kaffedyrkningen.

Kaffebonden Hugo arbejder på kaffefarmen Los Pomos, som ejes af Ancizar Aguirre. Her opkøbes en del af kaffebønnerne fra de omkringliggende farme, de lægges til tørre inden de sendes afsted på ladene af jeeps fra området. | Foto: Björn Rudnert
Kaffebonden Hugo arbejder på kaffefarmen Los Pomos, som ejes af Ancizar Aguirre. Her opkøbes en del af kaffebønnerne fra de omkringliggende farme, de lægges til tørre inden de sendes afsted på ladene af jeeps fra området. | Foto: Björn Rudnert

En anden udfordring handler om effektiviteten på de mange hundredetusinde kaffebønders marker. Modsat eksempelvis Brasilien, hvor det nogle steder er muligt at plukke kaffebønnerne med maskine, så dyrkes stort set alle colombianske Arabica-bønner i højder over 1600 meter over havets overflade, og ofte sker det på bakke- bjergsider i uvejsomt terræn.

Derudover har de enkelte kaffebønder i gennemsnit også kun 1,5 hektar med kaffebønder, og samarbejdet har indtil videre mest karakter af mindre kooperativer, hvor man sammen sælger kaffen til enten FNC, der står for at sælge 35 pct. af landets kaffe til udenlandske opkøbere, eller direkte til internationale opkøbere i blandt andet Nestlé og Mondelez.

FødevareWatch var inviteret til Colombia af Nestlé.

Øget asiatisk og afrikansk kaffetørst presser global produktion

En gammel kaffekending vinder frem i Nestlé

Fremskyndet El Niño presser kaffepriser i top

Mere fra FødevareWatch

Højere omkostninger rammer Danish Crown på indtjeningen i halvåret

Halvårsregnskabet for kødkoncernen viser fremgang på toplinjen, mens indtjeningen falder som følge af dyrere energi, transport og emballage. Salgsfokus er rettet på omstilling væk fra Kina og mere afsætning i Europa og markeder som USA og Japan. Fokus på flere plantebaserede produkter.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

FødevareWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Seneste nyt fra Watch Medier