FødevareWatch

Rød Aalborg forlader Nordjylland

Nu er det meget snart slut med at producere Aalborg Akvavit og Gammel Dansk i Aalborg.

Foto: Jens Dresling/Polfoto

Omkring klokken 10 forlader den allersidste sending spiritus Spritfabrikken i det vestlige Aalborg, der lukker. Det fortæller DR Nordjylland.

"Det er en trist dag," siger Lars Kragelund, der er teknisk direktør i det norske firma Arcus Gruppen, som ejer De Danske Spritfabrikker.

Arcus Gruppen har valgt at flytte produktionen til Norge, og efter 84 år er det derfor slut med Spritfabrikken i Aalborg.

"Vi siger farvel til en markant industrivirksomhed, som har været en del af Aalborgs brand i mange år. Det tror jeg, at der er mange, som synes, er vemodigt," siger Thomas Kastrup-Larsen (S), borgmester i Aalborg Kommune.

Aalborg Akvavit beholder sit navn, også selv om produktionen flytter til Norge.

"Det er et meget vigtigt brand, som er mange penge værd. Og vi mener, det er vigtigt at holde fast i den fantastiske historie, som Aalborg Akvavit har leveret," siger Lars Kragelund til DR Nordjylland.

De norske ejere arbejder på at lave et oplevelsescenter og et mikrodestilleri på området, hvor Spritfabrikken ligger.

De 14 medarbejdere, der er ansat på fabrikken nu, mister alle deres arbejde.

Arcus flytter Gammel Dansk til Norge

Mere fra FødevareWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

FødevareWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Seneste nyt fra Watch Medier