Miljøterrorister truer med at forgifte modermælkserstatning

I New Zealand, som er verdens største eksportør af komælk, tager man en trussel fra "miljøterrorister" meget alvorligt.
Foto: Laurent Gillieron/AP/POLFOTO/arkiv
Foto: Laurent Gillieron/AP/POLFOTO/arkiv
Af BERIT ERTMANN

Anonyme trusler om at forgifte pakker med modermælkserstatning til babyer har fået New Zealand til at advare alle om at være særligt opmærksomme på "mistænkeligheder", når de køber mælkepulver i butikkerne.

Landets premierminister, John Key, siger tirsdag, at truslen formentlig kommer fra miljøterrorister, som har fremsat trusler om forgiftning af mælkepulveret, medmindre landet med udgangen af marts stopper med at bruge pesticider mod skadedyr såsom gnavere.

Sammen med truslen blev der sendt modermælkserstatning med giftige pesticidrester til New Zealands landbrugsorganisationer såvel som landets største mælkeproducent, Fonterra.

"Der er mulighed for, at dette er et fupnummer, men vi tager truslen meget alvorligt, og en efterforskning er allerede undervejs," siger politikommissær Mike Clement ifølge Reuters i en udtalelse.

Politiet har øget sikkerheden ved producenterne og omkring transport af produkterne, og der er ikke blevet fundet rester af giften i de produkter, som er blevet testet på mejerierne.

Truslen blev ifølge John Key fremsat for flere måneder siden, men myndighederne har hemmeligholdt truslen indtil nu, da man ville teste, om produkterne var sikre, før man meldte noget ud.

"Denne persons motiv er at forsøge at true regeringen til ikke at bruge 1080 (pesticidet, red.), men risikoen for at nogle vil gøre alvor af truslen, er meget lav," siger John Key ifølge AFP.

Undersøgelsen viser ikke tegn på en forgiftning af noget mælkepulver, som er i butikkerne nu, men alligevel opfordrer myndighederne ifølge AFP folk til at undersøge pakkerne i supermarkederne grundigt for at se, om de har været åbnet.

Mejerigigant advarer mod livsfarlig gift

Nogle butikker har desuden fjernet modermælkserstatningen fra hylderne, så kunderne ikke kan tage det selv, men må bede om at få det udleveret.

Truslen mod den new zealandske mælkeproduktion har allerede fået økonomiske konsekvenser for landet, som har set sin møntfod falde i værdi i løbet af tirsdag. New Zealand er verdens største eksportør af komælk, og mælkeprodukter tegner sig for en stor del af landets økonomi, ikke mindst på grund af en meget høj eksport til Kina.

Pesticidet 1080 er et meget giftigt af slagsen og er genstand for megen debat i New Zealand, selv om regeringen i 2011 dømte produktet "sikkert og effektivt". Det er især miljø- og dyreaktivister, som har modsat sig den udbredte brug af pesticidet.

 

Arla vil sælge laktose på nettet

Asiater køber mere dansk økologi

Del artikel

Relaterede artikler

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter