Fond overtager formandsposten i fynsk bryggeri
Augustinus-fonden har sat sig i førersædet i Bryggeriet Vestfyen fra Assens med en formandspost til Thomas Augustinus.
Det skriver fyens.dk.
Familien Augustinus skød ifølge mediet penge i Bryggeriet Vestfyen i både 2006, 2008 og 2011.
Thomas Augustinus sidder i forvejen som bestyrelsesmedlem i både Augustinus Fonden og Augustinus Industri, som igennem selskabet Danzigmann Holding er hovedaktionær i Bryggeriet Vestfyen.
Ifølge fyens.dk skal formandsposten gå på skift imellem de to aktionærer, Augustinus Industri og Bryggeriet Vestfyens Fond, hvert tredje år.
”Vi har haft den samme holdning til virksomheden, så på den måde bliver det ikke et stort skift,” siger den nye formand, Thomas Augustinus til mediet.
Relaterede artikler:
2014: Stor aktivitet i dansk specialbryg
For abonnenter
Lille bryggeri bag populær øl holder kursen
For abonnenter
Aarhus Bryghus leverer plus på bundlinjen
For abonnenter