Arla bøjer sig for pres fra NGO

Mejerikoncernen har underskrevet en aftale med Mellemfolkeligt Samvirke, der afføder et sæt nye spilleregler på et afrikansk marked med salgspotentiale på flere milliarder kroner.
Arla omsatte sidste år for 650 mio. kr. i Nigeria og Elfenbenskysten. Billedet viser et marked i Mozambique. | Foto: Thomas Borberg/Polfoto/Arkiv
Arla omsatte sidste år for 650 mio. kr. i Nigeria og Elfenbenskysten. Billedet viser et marked i Mozambique. | Foto: Thomas Borberg/Polfoto/Arkiv

Arla har underskrevet en aftale med Mellemfolkeligt Samvirke, der betyder, at mejerikoncernen fremover forpligter sig til at tage hånd om de lokale bønder, når den går ind på nye markeder i Afrika.

Politiken skriver søndag, at Arla ifølge aftalen skal lave grundige analyser af konsekvenserne for de lokale producenter, inden den gør sit indtog i et nyt land.

Hvis det viser sig, at de lokale mælkebønder risikerer at blive udkonkurreret, kan den f.eks. tilbyde at opkøbe lokal mælk, tilbyde rådgivning eller lave andre former for partnerskaber.

Mellemfolkeligt Samvirke har tidligere kritiseret Arla for ikke at medregne lokalbefolkningens ve og vel i sine forretninger i Afrika, hvor koncernen sidste år havde en omsætning på 650 mio. kr. i Nigeria og i Elfenbenskysten.

Mejeriet afviste officielt kritikken, men bag dørene har man ført samtaler med NGO’en, hvilket nu har ført til den aktuelle aftale. Det fortæller Astrid Gade Nielsen, kommunikationsdirektør i Arla, til Politiken.

”Vi er landmandsejede, og vores opgave er at sælge og eksportere mælk på den bedst mulige måde til gavn for vores ejere. Men samtidig har vi et stort fokus på ansvarlighed, og der må vi sige, at de overbeviste os”, siger hun til avisen.

Arla oplyser mandag, at den vil tredoble sin nuværende forretning i Afrika syd for Sahara, så den når ca. 2 milliarder kroner i 2017. Det skal især ske gennem salg af mælkepulver og langtidsholdbar UHT-mælk, som er efterspurgt af den hastigt voksende middelklasse i og omkring storbyerne.

Aftalen mellem Arla og Mellemfolkeligt Samvirke kan læses her.

Arla speeder op globalt for at vende krisen

"2015 bliver et år, som vi bare skal igennem"

Arla skærer investeringer med 800 mio

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter