Sydbank overrasket over Carlsberg

Sydbank undrer sig over, at Carlsberg kun lukker russisk bryggeri midlertidigt.
AF RITZAU FINANS

Det kom mandag frem, at Carlsberg har valgt midlertidigt at nedlukke et af sine bryggerier i Rusland, hvor selskabet i øjeblikket kører med stor overkapacitet. At Carlsberg reducerer sin kapacitet kommer ikke som den store overraskelse, men bryggeriet kunne have valgt at gå det fulde skridt og helt lukke et af sine russiske bryggerier.

"Jeg er en lille smule overasket over, at man laver sådan en midlertidig nedlukning af et bryggeri, og at man ikke er gået hele vejen for at finde et bryggeri, der reelt set kunne pilles helt ud af bryggerinetværket. Men det her er et første skridt på at gøre et eller andet i forhold til, at der er for meget kapacitet, og det koster for mange penge at have den kapacitet stående," siger senioranalytiker Morten Imsgard fra Sydbank til Ritzau Finans.

Carlsberg talte allerede i halvårsregnskabet om en stor overskydende kapacitet blandt sine russiske bryggerier, og derfor var der ventet tiltag i et eller andet omfang.

"Ved at lukke ned sparer man selvfølgelig nogle omkostninger, men de har så stadigvæk noget kapacitet stående, som selskabet betaler for i et eller andet omfang, og chancen for, at man får behov for sin fulde kapacitet i Rusland er meget, meget lille. Der er utrolig meget ledig produktionskapacitet hos Carlsberg i Rusland," siger Morten Imsgard.

Det pågældende bryggeri, som midlertidigt standses, ligger i Chelyabinsk, og har en produktionskapcitet på 4,2 mio. hektoliter. Carlsbergs russiske datterselskab har i alt 10 bryggerier i Rusland med en samlet produktionskapacitet på 50 mio. hektoliter.

Sommersæson slut

Den midlertidige nedlukning begrundede Carlsbergs russiske enhed med slutningen på sommersæsonen og begyndelsen på efteråret, hvor efterspørgslen efter produkterne er nedadgående. Derudover er denne faktor blevet styrket af et signifikant fald på ølmarkedet generelt, lød det mandag fra Mairbek Sageev, der chef for det pågældende bryggeri.

Sageev tilføjede, at bryggeriet åbner igen på fuld styrke, så snart markedet forbedres. Ifølge Baltika er det russiske ølmarked faldet med 24 pct. mellem 2008 og 2013 og yderligere 7 pct. i første halvdel af 2014.

"Den primære årsag til faldet kommer fra overdreven og unødvendig statsregulering af bryggeri-industrien og en forværret makroøkonomisk situation, hvor forbrugerstemningen og de økonomiske udsigter er højst usikre," lyder det fra bryggerichefen.

Blandt andet har den russiske præsident, Vladimir Putin, strammet reglerne for ølsalg som led i en indsats mod et stort russisk alkoholforbrug. Carlsberg nedjusterede i forbindelse med sit halvårsregnskab i august sine forventninger til 2014 primært på grund af nedgang i Østeuropa.

Carlsberg klar til brygge øl i Myanmar 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter