FødevareWatch

Sabmiller leverer forventet vækst

Den globale Carlsberg-konkurrent Sabmiller kommer som ventet af analytikerkorpsene ud af 2013 med et overskud på 3,25 mia. dollar.

Carlsbergs store konkurrent Sabmiller ser stort set uændrede markeder i 2014/15. Det fremgår af bryggeriets årsregnskab, der er på linje med analytikerforventningerne.

"Markedsvilkårene forventes at forblive stort set uændrede i forhold til året, der netop er afsluttet, med vækst fortsat drevet af af vores udviklingsmarkeder, om end virksomheden fortsat vil være påvirket af valutakursudviklingen," skriver Sabmiller.

Bryggeriet vil fortsat udvikle sine brands, og forsøge at nå nye kunder.

"Omsætningsvæksten vil også blive drevet af selektive prisstigninger og styring af vores prispunkter på tværs af alle mærker og pakninger. Enhedsomkostningerne på råvarer ventes at stige med et lavt encifret antal pct. i faste valutakurser," vurderer bryggeriet.

Sabmiller kom ud af 2013/14, der løb frem til udgangen af marts, med en omsætning på 34,1 mia. dollar og et driftsresultat på 6453 mio. dollar. Analytikere havde ifølge Bloomberg News ventet et driftsresultat på 6,44 mia. dollar.

Nettooverskuddet steg til 3381 mio. dollar fra 3250 mio. dollar.

Virksomheden har hovedkvarter i England og sælger til stort set hele verden. selskabet har over 200 ølmærker i sin portfolio som bl.a. tæller Grolsch, Miller Genuine Draft og Pilsner Urquell.

Amerikansk bryggeri i pæn fremgang

Sabmiller vil skære 1400 stillinger

Sabmillers helår gik som ventet

Mere fra FødevareWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

FødevareWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Seneste nyt fra Watch Medier