Coca-Cola er presset i Australien

Både indtjening og aktiekurs styrer mod bunden i det australske Coca-Cola Amatil, hvori moderkoncernen ejer næsten en tredjedel af aktierne.
Foto: Thomas Borberg
Foto: Thomas Borberg

Det australske selskab Coca-Cola Amatil har for nylig meldt ud, at bundlinjen i selskabet ser ud til at falde med 15 pct. i det seneste halvårsregnskab, og det fik fredag aktien til at styrdykke til 9,85 australske dollar – et fald på 14 pct. Det skriver Bloomberg.

I løbet af det seneste år er selskabets aktie faldet med hele 32 pct., men fredagens dyk er det største siden 1991.

En del af det forventede bundlinjefald i drikkevareselskabet skyldes et intensiveret prispres fra den nærmeste konkurrent Asahi Group Holdings, hvis australske Schweppes-afdeling sælger Pepsi Cola i landet ”down under”.

Ifølge banken Citigroup har konkurrenten sænket priserne markant i løbet af de seneste to år, så Pepsi nu er op til 33 pct. billigere end Coca-Cola i Australien.

Underpræsterer

”De har en ukonkurrencedygtig prisposition på det australske læskedriksmarked, som i virkeligheden er deres kernemarked, samt en underpræsterende fødevareforretning,” siger analytikeren Peter Esho fra Invast Financial Services, til Bloomberg.

Selskabet har ifølge finansdirektør Nessa O’Sullivan indledt ”en omfattende gennemgang af forretningen” for at nedbringe omkostningerne, ligesom man overvejer at lancere nye produkter, herunder kildevand og andre læskedrikke uden brus.

Coca-Cola Amatil er Australiens største læskedriksselskab, og 29 pct. af aktierne i virksomheden er ejet af den amerikanske moderkoncern Coca-Cola Co.

Læs artiklen fra Bloomberg her.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter