Carlsberg har været for langsom til at forlade Rusland, og forløbet er endt ”uskønt”.

Det mener Dansk Aktionærforening, der mandag er repræsenteret af direktør Mikael Bak på bryggeriets generalforsamling i København. 

”Sidste år spurgte vi til en hurtig afvikling, også selv om det eventuelt skulle koste et større tab. Nu står vi så her og må konstatere, at forløbet – selv om man har gjort sig umage – er endt uskønt,” siger han fra talerstolen. 

Her fremhæver han også, at aktionærforeningen løbende har spurgt ind til de risici, der har været forbundet med de russiske aktiviteter gennem årene. 

”Også før krigen,” påpeger Mikael Bak. 

Det russiske exit endte i 2023 med at give Carlsberg et underskud efter skat på 40,8 mia. kr. efter massive nedskrivninger. 

Hertil kommer de menneskelige konsekvenser, samt de potentielle trusler i fremtiden, hvis russerne fortsætter med at producere Carlsbergs varemærker, selv om aftalen er opsagt fra dansk side. 

”To betroede folk fra bryggeriets russiske topledelse sidder fængslet på ubestemt tid i Rusland, der føres retssager, og samtidig har Carlsberg fået en seriøs trussel om ulovlig parallel-import at forholde sig til,” siger Mikael Bak. 

Vigtig læring

Også Carlsbergs topchef, Jacob Aarup-Andersen, kommenterede mandag på det russiske exit. Fremover skal det sikres, at Carlsberg har balance i porteføljen, så selskabet ikke har for stor eksponering mod ét enkelt land.

Det er en af de læringer, som topchef Jacob Aarup-Andersen tager med efter bryggeriets exit fra Rusland, der er en konsekvens af landets invasion af Ukraine. 

”En vigtig læring er, at vi skal sikre os, at vi ikke har for stor eksponering mod ét stort marked, og det er en af grundene til, at vi fokuserer så meget på væksten i andre geografier. Vi skal sikre balancen i vores portefølje,” siger han fra talerstolen på selskabets generalforsamling. 

Her besvarer han et konkret spørgsmål fra Dansk Aktionærforening, hvor direktør Mikael Bak efterlyser, hvordan man forholder sig til potentielle politiske uroligheder i andre markeder, herunder i Kina. 

”Vi ser et vækstpotentiale i Indien og Vietnam, som er modpoler i porteføljen,” siger Jacob Aarup-Andersen, der også fortsat fremhæver Kina som en ”vigtig vækstmotor”. 

Kostet på aktiekurs

Dansk Aktionærforeningen har godt 17.000 medlemmer, hvor af en god portion er aktionærer i Carlsberg. 

Det russiske exit har også kostet på aktiekursen, og en del af det kan ifølge aktionærforeningen tilskrives forløbet i Rusland. 

”Desværre faldt aktiekursen 8 pct. i 2023 – en del under C25-indeksets gennemsnitlige afkast. En af årsagerne til faldet har uden tvivl været udfordringerne med afviklingen af de russiske forretninger. Det er endt med en gigantisk afskrivning, hvilket desværre nok ikke kommer som en stor overraskelse for mange,” lyder det i oplægget. 

Hos ATP er opfattelsen en anelse anderledes, og pensionskassen udtrykker i sit oplæg forståelse for, at både processen og valget har været komplekst. 

”Som ekstern vil det være useriøst at vurdere op og ned i et så komplekst forløb, og jeg vil derfor i dag blot udtrykke en stor respekt og taknemmelighed for den kæmpe indsats, der er lagt fra Carlsbergs side i at navigere i hvad der må betegnes som høj sø,” siger Mark Jessen, senior porteføljemanager i ATP. 

Kan ikke godkende lønpakke

Mark Jessen lufter desuden ATP’s bekymringer om Carlsberg lønpakker. Fra talerstolen til aktionærmødet anerkendte han dog, at der er sket fremskridt, men at der fortsat er langt i mål for bryggeriet, som har alt for rundhåndede bonusser ifølge AFP. 

”Der er i dag fremlagt en ny vederlagspolitik, der på positiv vis mere afspejler danske standarder. Det er vist ingen hemmelighed, at vi i ATP historisk ikke har haft hænderne over hovedet, når vi læste den gamle politik, hvor andelen af den variable løn var for høj. Den nye ser vi som et skridt i den rigtige retning, da bonusrammerne er nedjusteret,” siger Mark Jessen. 

”Jeg vil gerne kvittere for, at man går foran med et godt eksempel på, at det er blevet muligt at ikke kun at trække procenter ud af øl, men også bonusrammerne,” lyder det videre med henvisning til Carlsbergs stigende salg af alkoholfri drikke. 

Det er dog ikke nok til, at ATP, som forvalter en stor del af danskernes pensioner, kan vende tommelfingeren op til lønpakken, siger han. 

14,4 mio. kr. for fire måneder

Carlsberg har siden 1. september sidste år haft Jacob Aarup-Andersen som topchef. De første fire måneder har givet ham en løn på 14,4 mio. kr., fremgik det af selskabets lønrapport i februar. 

Lønnen er fordelt på 4,4 mio. kr. i fast løn for de fire måneder, og hertil kommer en kontant bonus samt aktier baseret på præstationer. Ifølge Carlsberg svarer det til, at den faste årsløn lyder på 13,3 mio. kr., mens den endelige løn vil variere på grund af bonus og aktier. 

Jacob Aarup-Andersen er desuden blevet kompenseret for at have sagt farvel til et langsigtet incitamentsprogram hos sin forrige arbejdsgiver, ISS, hvor han var topchef frem til skiftet. Værdien af den kompensation lyder på 29,9 mio. kr., fremgår det af rapporten. Det er fordelt på, at Jacob Aarup-Andersen er indtrådt i Carlsbergs incitamentsprogrammer, mens han også har fået tildelt 12 mio. kr. kontant, som han har købt aktier i Carlsberg for. 

Den tidligere topchef Cees ’t Hart fik en løn på 44,9 mio. kr. for sit arbejde i 2023, hvor han takkede af ved udgangen af september.