Unibrew-optakt: Fokus på prognosen for endnu et vækstår

Bryggerivirksomheden ser ifølge analytikere frem mod en god sommer med blandt andet store sportsbegivenheder.
Foto: Royal Unibrew / Pr
Foto: Royal Unibrew / Pr
AF MARKETWIRE

Royal Unibrew har formentlig taget hul på endnu et år med pæn vækst i toplinjen, og særligt sommeren ser umiddelbart noget mere positiv ud på forhånd, end tilfældet var det sidste år.

Derfor vil meget fokus omkring onsdagens årsregnskab fra bryggeriet også være på prognosen for 2024 og Unibrews kommentarer til udsigterne.

Hos Nordea har analytikerne inden regnskabet øget estimaterne for volumenvæksten baseret på gode forventninger til netop sommerperioden.

”Vi løfter vores volumenvækstestimater for Nordeuropa med 2 pct. for 2024/25 som følge af et let sammenligningsgrundlag fra den våde sommer i 2023,” skriver banken i et notat.

Samtidig peger analytikerne også på store sportsbegivenheder som en mulig katalysator for Royal Unibrew. Det gælder eksempelvis sommerens EM-slutrunde i fodbold.

Skæver man til konsensus blandt analytikerne, er forventningen på forhånd, at Royal Unibrew vil nå en organisk omsætningsvækst på 4 pct. i år og nå et salg på 14.791 mio. kr.

Volumenvæksten ses blive på 2 pct. Det viser gennemsnitsestimater indsamlet af Unibrew selv inden regnskabet.

Samtidig venter analytikerne et driftsresultat før renter og skat (EBIT) på 1930 mio. kr., hvilket i givet fald formentlig også vil være pæn fremgang fra 2023.

Unibrews egen seneste prognose for 2023 lyder på en omsætning på cirka 13.300 mio. kr. og et EBIT på 1600-1700 mio. kr.

Analytikerne venter inden årsregnskabet et driftsoverskud på 1626 mio. kr. i år.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter