Pernod Ricard lancerer vinserie skabt til fastfood

Håbet er at kunne tiltrække en yngre målgruppe til vinkategorien gennem den nye vinserie, der er udviklet til at passe til burger og andet takeaway.
Foto: Liz Hafalia/AP/Ritzau Scanpix
Foto: Liz Hafalia/AP/Ritzau Scanpix

Pernod Ricard vil have flere unge til at drikke vin - et mål, den franske spirituskoncern nu forsøger at nå gennem lanceringen af en ny vinserie målrettet netop denne målgruppe. 

Ifølge mediet Beveragedaily er vinserien blevet døbt ”Greasy Fingers”, på dansk fedtede fingre, med henvisning til, at vinen er skabt til at passe til fastfood som eksempelvis burger. 

Vinserien lanceres på det britiske marked og har til formål at ”udfordre de traditionelle grænser for parring af vin og mad ved at rive regelbogen over gennem to dristige vine, udviklet til at skære igennem fedtet mad og passe perfekt til gourmetfastfood,” skriver Pernod Ricard. 

Vinserien, der altså foreløbigt består af to vine, vil blive lanceret i supermarkedskæderne Sainsbury’s, Morrisons og Asda i løbet af november. 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter