Finanshuse skærer toppen af Carlsbergs kursmål

Bryggeriets aktie får ændrede kursmål efter regnskab, der ikke levede op til estimater.
Foto: Pr/carlsberg
Foto: Pr/carlsberg
AF MARKETWIRE

Carlsberg har fået ændret sit kursmål af flere finanshuse efter et regnskab for første halvår, der viste fremgang i forhold til samme periode 2022, men lidt svagere end, hvad analytikerne havde forventet.

Omsætningen endte på 37,8 mia. kr. mod 37,9 mia. kr., ifølge estimater indsamlet af Carlsberg.

Sidste år landede bryggeriet en omsætning på 35,4 mia. kr. Koncernens omsætning i alle regioner lå lidt svagere end forventet.

Tirsdag opjusterede Carlsberg sine forventninger og venter nu organisk vækst i driftsresultatet på 4-7 pct. mod tidligere minus 2 til plus 5 pct.

Det drejer sig blandt andre om Barclays, Jyske Bank, Deutsche Bank og Citi. Jyske Bank sænker således kursmålet for Carlsberg fra 1075 kr. fra 1175 kr., og Jyske Bank fastholder anbefalingen ”hold”.

Det skriver finanshuset i en regnskabsanalyse.

Jyske Bank sænker kursmålet på baggrund af en mindre attraktiv relativ værdiansættelse i forhold til konkurrence.

”Vi ser et positivt, men begrænset, afkastpotentiale i aktien - men ikke nok til at retfærdiggøre en købsanbefaling,” skriver finanshuset.

Carlsbergs omsætning i alle regioner lå lidt svagere end estimatet, med undtagelse af Vesteuropa som endte på 18.328 mio. kr. mod analytikernes forventning på 18.218 mio. kr.

”Selvom væksten kom ind på linje med forventningerne, var den drevet udelukkende af Vesteuropa, mens væksttoget Kina skuffede,” skriver Jyske Bank i analysen.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Photo: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter