Joe & The Juice er sat til salg

Tidligere på ugen meddelte juicekæden, at man ikke får den forventede kapital fra Saudi-Arabien. Det har nu igangsat en salgsproces af hele eller dele af selskabet. 
Stifter Kaspar Basse startede Joe & The Juice for 20 år siden. | Foto: Gregers Tycho
Stifter Kaspar Basse startede Joe & The Juice for 20 år siden. | Foto: Gregers Tycho

Aktionærerne i Joe & The Juice er på udkig efter potentielle købere til hele eller dele af den danske juicekæde, skriver Børsen

Mediet har talt med flere personer, der har et tæt kendskab til processen. Nyheden kommer blot få dage efter, at måneders arbejde på at lande en aftale med den saudiarabisk investor Veda Holding gik i vasken, og Joe & The Juice måtte droppe håbet om en investering på op mod 600 mio. kr.

Ifølge Børsen manglede der kun få detaljer, før aftalen var på plads. Den fallerede handel har nu fået Joe & The Juices bank SEB til at presse på for et salg. Joe & The Juice skylder banken i omegnen af 1 mia. kr. 

“Det er klart, at vi går ind til alle drøftelser med et realistisk håb om, at det kan føre til en aftale, der kan styrke vores forretning yderligere. Men det er aldrig en forventning,” fortalte Thomas Nørøxe til Finans tidligere på ugen, da nyheden kom ud om den tabte aftale med Veda Holding. 

Af seneste regnskab for 2021 havde juicekæden et underskud på 233 mio. kr. med en omsætning på 1,1 mia. kr. Egenkapitalen i selskabet lød på minus 774 mio. kr. 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter