Coca-Cola løfter sin omsætning og forventer fortsat vækst

Amerikanske Coca-Cola omsatte for 11 milliarder dollar i første kvartal. Det er fem procent mere på årsbasis.
Foto: Gene J. Puskar/AP/Ritzau Scanpix
Foto: Gene J. Puskar/AP/Ritzau Scanpix
AF RITZAU

Et voksende salg af sodavand har hjulpet amerikanske Coca-Cola med at løfte sin omsætning.

I første kvartal voksede omsætningen med fem procent, når man sammenligner med samme periode sidste år.

Det viser selskabets regnskab for perioden mandag.

Omsætningen er vokset til godt 11 milliarder dollar. Det svarer til cirka 74,5 milliarder kroner.

Selskabets sukkerfrie sodavand Coca-Cola Zero fylder stadig mere af den samlede forretning. Der blev således solgt otte procent flere af disse i første kvartal.

Dermed fortsætter tendensen fra tidligere.

Foruden Coca-Cola og Coca-Cola Zero ejer selskabet også brands som Fanta og Sprite.

Det højere salg af sodavand er primært drevet af selskabets asiatiske og latinamerikanske kunder, lyder det i regnskabet.

Den højere omsætning betyder, at koncernen har tjent flere penge end tidligere.

I årets første tre måneder havde Coca-Cola et overskud på 3,1 milliarder dollar. Det er 11 procent mere end i første kvartal sidste år.

Resultaterne får selskabets administrerende direktør, James Quincey, til at have stor tiltro til de forventninger, man i forvejen har meldt ud.

Coca-Cola forventer en organisk vækst på mellem syv og otte procent for hele året. Ved organisk vækst fraregnes eventuelle opkøb.

Selskabet har efterhånden slikket sårene efter en periode, hvor coronanedlukninger gjorde et større indhug i forretningen.

Men i takt med genåbningen af verdenssamfundet blev det altså nemmere at sælge de sukkerholdige sodavand.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter