Plantemælk må gerne kaldes "mælk" i USA

Betegnelsen ”mælk” er ikke misvisende, selvom produktet er lavet på f.eks. soja og ikke med komælk, slår den amerikanske myndighed Federal Drug Administration fast.
Foto: Joachim Ladefoged
Foto: Joachim Ladefoged

Sojamælk er også mælk.

Det mener den amerikanske myndighed Federal Drug Administration (FDA), som har skulle tage stilling til, om det var misvisende for forbrugeren, når producenter af sojamælk, havremælk, mandelmælk og andre former for plantebaserede drikke kalder deres produkter for mælk.

Det skriver den britiske avis the Guardian på baggrund af et udkast til reglerne på området, der kom frem onsdag.

Slagsmålet om betegnelsen i USA er initieret af amerikanske mælkeproducenter, som mener, plantebaserede mælkeproducenter udvander begrebet ”mælk”. 

Ny rapport: Plantedrikke er ikke sundere end mælk

FDA har ikke fundet årsag til at finde begrebet ”mælk” brugt om plantebaserede drikke misvisende, så længe det tydeligt står, hvilken form for mælk, der er tale om. Deres konklusion hviler på den antagelse, at ”mælk” er et udbredt og almindeligt begreb.

Begrebsafklaringen gælder dog ikke for begrebet yoghurt, fortæller formanden for FDA, Robert Califf.

Tydeligt markeret indhold

I afgørelsen fra FDA findes der også en anden nyhed: Der skal tydeligt være deklareret på den plantebaserede mælk, som fortæller, hvis produktet har lavere næringsværdi end mælk i forhold til vitaminer som calcium, magnesium eller D-vitamin.

Salget af plantebaserede fødevarer stiger

Det er ikke faldet i god jord hos The Good Food Group, en amerikansk brancheorganisation for plantebaserede produkter.

Til gengæld er The National Milk Producers Federation, brancheorganisation for mælkebønderne, glade for påbuddet om at være endnu tydeligere om næringsværdien på andre former for mælk end komælk.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter