Salget af plantebaserede fødevarer stiger

Flere plantebaserede valgmulighed samt højere bevidsthed om klimabelastning er blandt årsagerne til fremgangen, lyder det fra Landbrug & Fødevarer.
Foto: Likemeat Nordic Pr
Foto: Likemeat Nordic Pr

Plantesalget vokser. Det er konklusionen på en ny undersøgelse foretaget af GFK for Landbrug & Fødevarer. 

Sammenligner man de nyeste markedstal er salget af kødfrie færdigretter og plantebaserede køderstatninger kun vokset, nærmere specifikt er til det firedobbelte. Det skriver Landbrug & Fødevarer i en pressemeddelelse. 

Sektorchef for planter og planterige fødevarer i erhvervsorganisationen, Lærke Kirstine Lund, begrunder stigningen med flere ting: 

”Der er et stort marked for madløsninger med flere planter. Flere er blevet bevidste i forhold til den mad de spiser, og hvordan det er produceret. Her er der også en positiv indstilling til at købe flere danske råvarer, der samtidig ikke belaster klimaet mere end højst nødvendigt,” udtaler hun i meddelelsen, hvor det videre lyder: 

”Vi ser også, at der de seneste år er sket en stor produktudvikling inden for lige præcis de her kategorier. Det betyder mange flere valgmuligheder, så flere forbrugere kan få fødevarer, der appellerer lige netop til dem.”

Den opadgående vækstkurve gælder også for kategorien bælgfrugter, der blandt andet tæller bønner, linser og ærter - en udvikling, der glæder adm. direktør i Landbrug & Fødevarer, Merete Juhl:

”Vores landbrug indretter sig hele tiden efter de fødevarer, der bliver efterspurgt i markedet, og alle tal tyder lige nu på, at væksten kommer til at fortsætte ind i fremtiden. Mere planteproduktion er tilmed et led i Landbrugsaftalen fra 2021, og derfor tror jeg meget på, at den her udvikling er med til at øge Danmarks styrkeposition som et alsidigt landbrug, der kan levere topprodukter inden for alle produktkategorier,” siger hun i meddelelsen. 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter