Carlsberg ser stor interesse for nyt obligationslån

Lånet skal bruges til at refinansiere et andet obligationslån, der udløber om bare få uger.
Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.
Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.
AF MARKETWIRE

Investorerne viser stor appetit på et nyt treårigt obligationslån fra Carlsberg, skriver Bloomberg News med henvisning til en anonym kilde.

Foreløbigt er der indløbet bud for et samlet beløb på 2,9 mia. euro, eller over 21 mia. kr., mens Carlsberg blot går efter at rejse 500 mio. euro.

Lånet skal bruges til at refinansiere et andet obligationslån, der udløber om bare få uger.

Refinansieringen kommer, bare kort tid efter at renterne på Carlsbergs eksisterende obligationslån ramte det højeste niveau nogensinde i slutningen af september. Siden er renterne dog faldet.

Mads Rosendal, der er kreditanalytiker i Danske Bank, siger til Bloomberg, at der kan være god grund til at holde sig væk fra markedet på grund af store kursudsving i den senere tid. Han peger dog også, at Carlsberg er meget tæt på, at deres 2022-obligation udløber, og at det nuværende vindue for at refinansiere sig derfor kan vise sig at være ganske fornuftigt oven på rentefald i denne uge.

Carlsberg skruer ned for varmen

Carlsberg har ny finansdirektør på plads

Carlsberg dropper donation til nødhjælpsorganisationer

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Læs også