Ny Carlsberg-chef i Italien skal løfte markedet

Bryggeriets ølsalg i Italien skal hjælpes op på en højere hylde, og ny rutineret direktør er sat på opgaven.
Foto: PR
Foto: PR

Carlsberg skal have bedre fat i de øldrikkende italienere, og vejen frem er at blive bedre på premiummarkedet. Derfor har bryggerigruppen sat en ny direktør i spidsen for markedet i form af Olivier Dubost, fortælles der på Linkedin.

Den nyudnævnte landechef er rutineret i Carlsberg-regi med 11 år for den danske bryggerikæmpe på markeder som Singapore, Frankrig og Asien som helhed. Nu skal han løfte det italienske marked gennem premiumbrands, bedre salg til restaurationssektoren og opbygge stærkere mærker.

”Italien er et udfordrende marked for Carlsberg. Det er et attraktivt land med lavt forbrug pr. indbygger, med 30 liter pr. indbygger, og et attraktivt mix med sit premium-segment og den italienske appetit på natteliv og sociale sammenkomster,” udtaler Olivier Dubost om udfordringen.

Han peger på, at ølporteføljen på markedet skal ramme premiumsegmentet med mærker som Grimbergen og det italienske datterbryggeri Birrificio Angelo Poretti, som allerede har erobret Carlsberg-chefens smag.

”Jeg glæder mig til yderligere at opdage det fantastiske lokale powerbrand fra 1877, Birrificio Angelo Poretti. Indtil videre er min favorit Birrificio Angelo Poretti 4 Hops,” udtaler han.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter