FødevareWatch

Molson Coors-aktien dykker oven på kvartal med svækket salg

En skrumpet salgsvolume i regnskabsårets første halvår fik tirsdag den internationale bryggerikæmpes aktie til at banke nedad.

Foto: Christinne Muschi/Reuters/Ritzau Scanpix

Molson Coors-aktien tog tirsdag et ordentligt slag, og aktien var ved børslukningen faldet med samlet 10 pct.

Ifølge CNBC skal årsagen findes i det ”usikre makroøkonomiske miljø”, som bryggeriets adm. direktør Gavin Hattersley i forbindelse med offentliggørelsen af halvårsregnskabet nævnte som begrundelse for et svækket salg på tværs af den samlede ølindustri i årets andet kvartal.

Molson Coors, der blandt andet står bag mærker som Coors, Sol, Miller og Rekorderlig, måtte i andet kvartal se den samlede amerikanske salgsvolumen skrumpe med 1,7 pct. i forhold til året før. Omsætning og indtjening stemte dog overens med analytikernes forventninger i andet kvartal.

Den internationale bryggerikæmpe præsterede ellers at komme ud af regnskabsåret første kvartal med det, som bryggeriet selv beskrev som den ”højeste kvartalsvise toplinjevækst i over et årti.”

Nettoomsætningen endte således på 2,2 mia. dollar mod 1,9 mia. i første kvartal af 2020 - en stigning, der ifølge bryggeriet skyldes øget salg af mærker som Coors Light og Miller Lite.

Amerikansk bryggeri viser den højeste kvartalvækst i ti år

Bryggerikæmpe sender gylden ordre til leverandør i Søborg

Carlsberg hilser øget konkurrence i Norden velkommen

Mere fra FødevareWatch

Mikkeller løser direktørfarvel internt

Tidligere på ugen kom det frem, at den hidtidige adm. direktør for mikrobryggeriet Mikkeller, Kenneth Madsen, er blevet fyret. Han bliver dog ikke erstattet af en ny, lyder det nu fra bryggeriet.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

FødevareWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Seneste nyt fra Watch Medier