FødevareWatch

Amerikansk bryggeri viser den højeste kvartalvækst i ti år

Omsætningen skyldes især vækst i salget af virksomhedens kerneprodukter.

Foto: Sabmiller/PR

Det amerikanske bryggeri Molson Coors kom ud af første kvartal med en vækst i omsætningen, der ifølge virksomheden er den ”højeste kvartalsvise toplinjevækst i over et årti”. Det skriver mediet Foodbev.

Nettoomsætningen for første kvartal lyder på 2,2 mia. dollar sammenlignet med 1,9 mia. dollar året før, og stigningen skyldes ifølge virksomheden vækst i salget af især mærkerne Coors Light og Miller Lite.

Samtidig oplevede selskabet en stigning i nettoomsætningen på 84,2 pct. i Europa, Mellemøsten, Afrika, Asien og Stillehavsområdet. Til sammenligning oplevede Molson Coors samme periode sidste år en nedgang i nettoomsætningen på 34,9 pct. grundet coronarestriktioner i Europa.

”Starten af 2022 bragte fortsat momentum for Molson Coors. Mange af vores kernemærker fortsatte med at overgå deres jævnaldrende, vi tjente igen den største vækst i amerikanske hard seltzers blandt store bryggerier, og vores ekspansion ud over øl fortsatte med at vise vejen for vores omsætningsmål på 1 mia. dollar,” siger den adm. direktør for Molson Coors, Gavin Hattersley, til Foodbev og tilføjer:

”Alle var faktorer i at levere ikke bare et vellykket kvartal, men den mest kvartalsvise toplinjevækst, dette selskab har haft i mere end ti år.”

Molson Coors forventer, at virksomheden i 2022 vil opleve vækst i både top- og bundlinje, skriver mediet.

Mere fra FødevareWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

FødevareWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Seneste nyt fra Watch Medier