Stor spiritusgrossist får EM-helt på holdkortet

Nordjyske Drinx henter EM-helt ind i en ny rolle med at sikre gode relationer til kunderne i landets største spiritusgrossist.
Foto: Lars Poulsen/Ritzau Scanpix
Foto: Lars Poulsen/Ritzau Scanpix

Der kommer et nyt, velkendt ansigt på holdet i nordjyske Drinx til at håndtere kunderelationerne og sætte bæredygtighed mere i scene.

Frederikshavn-selskabet leverer spiritus, øl og vand fra en lang række producenter til over 1500 kunder i hele landet, og nu får selskabet Henrik "Store" Larsen med på holdkortet som relationsansvarlig.

Den tidligere landsholdspiller og EM-helt fra 1992 skal ifølge en meddelelse fra selskabet hjælpe med at sætte bæredygtighed på agendaen ude hos kunderne og skabe stærke relationer.

"Det er netop for at forstærke disse relationer og for at intensivere arbejdet med de sociale aspekter af bæredygtigheden, at vi nu har ansat Henrik Store Larsen," udtaler direktør og stifter Tommy Toft, der grundlagde Drinx i 2015.

Sidste år landede selskabet et nettoresultat på 7,9 mio. kr. ud af en bruttofortjeneste på 38,1 mio. kr. og en balance på knap 104 mio. kr.

For Henrik "Store" Larsen handler det om at skabe tætte relationer for at få forretningen til at køre.

"Min erfaring fra de sidste 15 år i forretningsverdenen er, at det er de personlige relationer, som skaber tilfredse og loyale kunder. Når man har et tæt forhold til sine kunder, og er til stede og ser hinanden i øjnene, kan man nemmere få tingene på plads til alles fordel," udtaler Henrik "Store" Larsen, der skal formidle Drinx' tilgang til de bæredygtige elementer med grøn omstilling, cirkulær økonomi og social bæredygtighed. 

"Jeg skal hjælpe kunderne til at få øjnene op for at handle med Drinx på en mere bæredygtig måde. Så alle får værdi af det. Det kræver nogle gange lidt mere forklaring, og jeg glæder mig til at tage de snakke ude hos kunden."

Ølgrossist går sammen med spiritusselskab og vinfirma

Danmarks største spiritusgrossist udvider samarbejde med Kjær & Sommerfeldt

Nordjysk cocktailvirksomhed tjener penge trods coronakrisen

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter