Skanderborg Bryghus laver øl til ny satsning i Min Købmand

Dagrofa-kæden Min Købmand vil som del af ny satsning have op til 55 specialøl i sit sortiment i fremtiden. Blandt dem fem private label-varianter fremstillet på Skanderborg Bryghus.
I Meny- har Dagrofa siden maj haft fokus på at give specialøllene mere plads og mere opmærksom. Nu skal det samme ske i Min Købmand. | Foto: PR / Meny
I Meny- har Dagrofa siden maj haft fokus på at give specialøllene mere plads og mere opmærksom. Nu skal det samme ske i Min Købmand. | Foto: PR / Meny

Der er masser af øl i Dagrofas butiksstrategier for tiden, og nu kommer der flere til

I maj bragte Meny-kæden et nyt koncept til torvs, hvor man med større bredde i sortimentet, uddannelse af medarbejdere og bedre iscenesættelse vil øge salget af specialøl i kædens butikker.

Og nu følger Min Købmand-kæden så efter.

Ifølge Dagligvarehandlen vil kæden fra uge 44 udrulle et nyt specialølkoncept med 35-55 nye varianter af øl, som udover primært at blive leveret af Royal Unibrew og Carlsberg, men også fem særlige private label-øl produceret af Skanderborg Bryghus.

"Vi kan se en stigende interesse for specialøl i alle slags varianter, som vi nu imødekommer i samarbejde med Royal Unibrew og Carlsberg. Derudover lancerer vi nye varianter af Min Købmands egne øl efter en stor succes med sommerpilsner og juleøl også under eget brand," siger Esben Keller, kædedirektør for Spar, Min Købmand og Let-Køb med henvisning til de fem øl fra Skanderborg Bryghus.

I den første tid efter introduktionen i Meny i maj så kædedirektør Richo Boss salget af specialøl stige til indeks 150, sagde han til FødevareWatch i juni.

"Markedet for specialøl har virkelig taget en drejning over de sidste ti år. Specialøl udgør i dag ikke halvdelen af den samlede omsætning, men det er markant tættere på end for bare få år siden. Da vi lancerede vores nye koncept, havde vi en hel uge, hvor Leffe-øl solgte bedre end f.eks. Grøn Tuborg," sagde han dengang.

Dåsedebut til Jacobsen-særlancering

Meny lancerer eksklusivaftale med specialbrygger

Meny satser benhårdt på nyt koncept med specialøl

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Photo: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter