Analytiker: Modvind på indkøb nærmer sig regulær storm for Carlsberg

Carlsbergs omkostninger kan komme til at stige ikke mindre end 2,5 mia. kr. som følge af de galopperende prisstigninger på flere vigtige typer af råvarer for bryggerikoncernen.
Foto: PR / Carlsberg
Foto: PR / Carlsberg
AF MARKETWIRE

Stigende råvarepriser kommer til at gøre ond på indtjeningen hos bryggerierne i 2022, afhængig af om de formår at vælte de øgede omkostninger over på kunderne.

I en analyse fra Jyske Bank estimeres det, at Carlsbergs omkostninger kan komme til at stige ikke mindre end 2,5 mia. kr. som følge af de galopperende prisstigninger på flere vigtige typer af råvarer for bryggerikoncernen.

Effekten har endnu ikke ramt Carlsberg med fuld hammer, da indkøb til dels er blevet afdækket på tidligere lavere prisniveauer, men modvinden trækker op til stormstyrke, i takt med at selskabet eksponeres fuldt ud mod de aktuelle prisniveauer.

"Modvinden er ikke blot en forsigtig brise, men nærmer sig en regulær storm. Baseret på de aktuelle råvarepriser vurderer vi, at Carlsbergs inputomkostninger i 2022 vil stige med 14,1 pct. svarende til en meromkostning på 2,5 mia. kr. – en modvind, som ikke er set tidligere," skriver analytiker Henrik Hallengreen Laustsen fra Jyske Bank.

Han uddyber, at modvinden kommer fra blandt andet malt, aluminium og glas, som i 2021 er steget henholdsvis 35 pct., 23 pct. og 69 pct. – som på grund af stigende hedging-rammer først i 2022.

Konsensus hos analytikerne er et driftsresultat, EBIT, for Carlsberg, på 11,9 mia. kr. Det er 2,3 pct. højere end i 2020 og 1,4 mia. kr. højere end i det coronafrie 2019.

En medvind til at nå et bedre resultat i 2022 er fremgang i segmentet Craft & Speciality, som omfatter special- og alkoholfrie øl, men der er altså også den kraftige modvind på råvareomkostningerne.

Jyske Bank-analytikeren vurderer, at Carlsberg skal kunne "finde" 2,5 mia. kr. enten ved at hæve priserne eller igennem omkostningsbesparelser for at nå de 11,9 mia. kr.

Trods udfordringerne ser Jyske Bank dog fortsat grundlæggende positivt på Carlsberg, men meget høje forventninger er ifølge Henrik Hallengreen Laustsen allerede reflekteret i aktiekursen.

Jyske Bank har en "hold"-anbefaling for Carlsberg-aktien med et kursmål på 1235 kr.

Tirsdag lukkede Carlsberg-aktien 0,9 pct. lavere i 1086 kr. I 2021 er den steget 11,4 pct., men siden årets top i juli på 1183,50 kr. er den faldet 8,2 pct.

Coop-direktør: Der vil komme prisstigninger på dagligvarer

Bryggerier famler i blinde, mens prisbonanza tynger salget af billige øl

Priserne på fødevarer vil stige endnu mere – men forude venter også et fald

Dyrere hvede banker nu også priserne op på pasta Højere omkostninger presser

Arla til at sende regningen videre

Forbrugerne må til lommerne - nu varsler brødproducenter højere priser

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter