Harboes nyder godt af eksportvækst

Den børsnoterede og ombruste bryggerikoncern fra Skælskør har i det seneste kvartal øget salget på sine eksportmarkeder. Forude vejrer et flag med råvareprisstigninger.
Foto: Thomas Borberg/Ritzau Scanpix
Foto: Thomas Borberg/Ritzau Scanpix
AF MARKETWIRE

Harboes Bryggeri nyder godt af øget salg på eksportmarkederne, hvilket også har ført til en betydelig forbedring af indtjeningen, men bryggeriet flager for yderligere råvareprisstigninger.

Det fremgår af selskabets periodemeddelelse for første kvartal af det skæve regnskabsår 2021/22.

Bryggeriet havde i det forskudte første kvartal en vækst i omsætning på 12 pct. til 380 mio. kr. Omsætningsfremgangen er især af drevet af en vækst i salget på eksportmarkederne på 62 pct.

Harboes pointerer dog, at omsætningen i første kvartal sidste år lå cirka 30 mio. kr. under et normaliseret niveau på grund af covid-19. Korrigeret herfor er omsætningsfremgangen kun på 2,4 pct.

Vigende omsætning på hovedmarkederne i beverages

I drikkevareforrentingen, Beverages, faldt omsætningen på det danske marked med 9 pct. til 89 mio. kr. I Tyskland faldt omsætningen med 6 pct. til 131 mio. kr.

Faldet i Danmark tilskrives primært en højere omsætning i samme periode sidste år, hvor nedlukninger af grænsehandlen og restaurationsbranchen flyttede en del salg til den danske detailhandel, hvor Harboe primært er eksponeret.

På de øvrige markeder er omsætningen steget med 79 pct. til 132 mio. kr.

"På eksportmarkederne markedsføres Harboes produkter primært under egne brands og i højere prissegmenter drevet af en stigende efterspørgsel på importerede mærkevarer," skriver Harboes.

EBITDA-indtjeningen er øget med 40 pct. til 39 mio. kr., og resultatet før skat er mer end tredoblet til 13 mio. kr. fra 4 mio. kr.

Udviklingen i både omsætning og indtjening er ifølge bryggeriet positivt påvirket af den omstrukturering af den kommercielle organisation, som blev gennemført i 2020/21.

Fastholder forventningerne - ser øgede omkostninger

Harboes Bryggeri venter i det forskudte regnskabsår 2021/22 fortsat et EBITDA-resultat på 115-125 mio. kr. og et resultat før skat af fortsættende aktiviteter i niveauet 10-20 mio. kr.

Forudsætningerne for at nå årsresultatet fastholdes, men der ventes nu betydelige, yderligere råvareprisstigninger på en række områder med begyndende effekt i andet samt stigende påvirkning i løbet af året.

"De aktuelle udfordringer med manglende fragtkapacitet og knaphed på råvarer forventes desuden at resultere i væsentligt stigende omkostninger i den resterende del af regnskabsåret," vurderer adm. direktør Søren Malling.

Bryggerier famler i blinde, mens prisbonanza tynger salget af billige øl

Avis: Banker utilfredse med bonus til Bernd Griese

Ølkongen bliver siddende i Harboe

Avis: Banker vil have have Harboe-frontmand til at trække sig

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter