Carlsbergfond kritiseres for at forgylde lille gruppe topforskere

Én gruppe forskere får stor andel af de bevillinger, Carlsbergfondet giver. Det udløser mistanke om nepotisme.
Foto: Asger Ladefoged.
Foto: Asger Ladefoged.
AF RITZAU

Carlsbergfondet anklages for nepotisme og kritiseres for at tilgodese en bestemt gruppe forskere, når det hvert år uddeler samlet set en halv milliard kroner til dansk forskning.

Det skriver Berlingske.

Avisen har gennemgået 1500 af Carlsbergfondets bevillinger siden 2015. Gennemgangen viser, at der i særlig høj grad gives penge til medlemmer af Videnskabernes Selskab.

Det er en samling af topforskere, som i forhold til Carlsbergfondet har den opgave at udpege alle medlemmer af fondens bestyrelse.

Berlingskes gennemgang viser, at 62 ud af selskabets 250 danske medlemmer har modtaget 291 millioner kroner fra Carlsbergfondet siden 2015.

Det svarer til en sjettedel af fondets samlede bevillinger.

Den gennemsnitlige modtager støtte fra fondets har i perioden fået 1,5 millioner kroner.

For de 62 medlemmer af Videnskabernes Selskab er beløbet 4,8 millioner kroner i gennemsnit. Altså over tre gange så stort.

Tallene er "overraskende", mener lektor ved CBS Christoph Ellersgaard, der forsker i magt og magtens netværk.

"Dækker det her over et reelt problem med vennetjenester, inhabilitet og nepotisme? Jeg håber, at man i fonden selv er opmærksom på disse ting og overvejer, hvorfor man har givet så mange penge til medlemmer af selskabet," siger han til Berlingske.

I fondet er det kun bestyrelsen, som består af fem professorer ledet under formand Flemming Besenbacher, der behandler ansøgninger til fondsmidlerne.

De vil derfor alt andet lige have blinde vinkler, siger Christoph Ellersgaard til Berlingske.

Fondet afviser selv mistanker om nepotisme.

En del af fondets forskningsmidler vil "naturligt tilfalde medlemmer af Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab, der anses for at være blandt landets fremmeste forskere". Sådan skriver fondet i en mail til Berlingske.

Det skyldes, at Carlsbergfondet støtter dansk grundforskning inden for naturvidenskab, humaniora og samfundsvidenskab, lyder det.

Tidligere Carlsberg-formand om opgør med professorvælde: "Jeg ville faktisk selv gerne have indført den model"

Carlsbergfondet og Novo Nordisk giver millionbeløb til produktion af ethanol til håndsprit

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også