Fever-Tree vil genvinde momentum i 2021

Virksomheden Fever-Tree, der især er kendt for sin tonicvand, venter i 2021 et opsving i omsætningen drevet af flere hjemmelavede drinks. Men også genåbningen af barer og restauranter vil give momentum, lyder det.
2020 blev ikke det bedste år for selskabet, der er noteret i London. Salget faldt med 3 pct. til 252,1 mio. pund i 2020, viser Fever-Trees årsregnskab.
Selskabet venter dog, at 2021 vil bringe omsætningen tilbage på samme niveau som før corona.
Særligt vækst i USA var med til at gøre slaget mindre i 2020, hvor salget eksempelvis faldt med hele 22 pct. i Storbritannien.
Selskabet fremhæver, at off-trade-forretningen, som dækker over det private marked, slog forventningerne på tværs af alle regioner. En tendens, som er fortsat i begyndelsen af 2021, fremgår det videre.
I den europæiske aktiehandel falder Fever-Tree fra dagens start med 5 pct.
Tonicproducent sætter trumf bag indtog på massivt mixer-marked
Fever Tree: Vores produkter kurerer altså ikke corona
Storbritannien: Sukkerforbruget i saft og sodavand i kraftig tilbagegang
Relaterede artikler:
Fever Tree: Vores produkter kurerer altså ikke corona
For abonnenter