FCK erstatter Carlsberg som mangeårig trøjesponsor

Efter 22 år på brystet af fodboldspillerne fra F.C. København er det til sommer slut. Klubben har valgt ny trøjesponsor.
Foto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix
Foto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix
AF RITZAU FINANS

Fra sommeren 2021 er det bettingselskabet Unibet, der kommer til at pryde spillernes bryst i fodboldklubben F.C. København.

Unibet overtager pladsen efter Carlsberg, der har været trøjesponsor siden 1999.

"Det er en stor glæde for os, at det netop er Unibet, der gennem så mange år har støttet og været loyale over for FCK, som vi nu får på brystet," siger Lars Bo Jeppesen, der er adm. direktør i Parken Sport & Entertainment, som F.C. København er ejet af.

"Det understreger deres store engagement i klubben."

F.C. København indledte sit samarbejde med Unibet tilbage i 2012, og bettingselskabet har siden været tribunepartner.

Unibet lyder ligeledes optimistiske oven på offentliggørelsen af dets rolle som trøjesponsor.

"Vi har haft en rigtig god dialog med klubben og med Carlsberg gennem forløbet, og vi ønsker at fortsætte dialogen med både dem og klubbens fans fremover, så vi sammen kan løfte F.C. København og Parken til nye højder," siger General Manager hos Unibet Kim Olesen.

Carlsberg med fokus på fans

Udskiftningen af trøjesponsor betyder ikke, at det mangeårige samarbejde mellem fodboldklubben og Carlsberg stopper.

Ifølge offentliggørelsen gav Carlsberg for halvandet år siden udtryk for, at bryggerikoncernen gerne ville fokusere mere på fanoplevelsen og mindre på eksponeringen.

"Helt konkret er vi allerede i gang med at udvikle vores første større fælles projekt, hvor vi i efteråret er klar til at byde velkommen i F.C. Københavns kommende "Fan Village"," siger Lars Bo Jeppesen om det fortsatte samarbejde og udbygger:

"Vi er slet ikke færdige med at skrive vores fælles historie, og vi er glade for at hjælpe med at sikre, at en anden langvarig og loyal partner som Unibet kommer på trøjen," lyder det.

Parken Sport & Entertainment-aktien falder med 2,7 pct. til 77,80 kr. tirsdag formiddag.

Carlsberg forlænger stor københavneraftale

Carlsberg skubber Royal Unibrew ud af aarhusiansk festival 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Photo: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter