Handelsbanken: Bægeret er halvt tomt for bryggerigiganten Carlsberg

Handelsbanken nedjusterede onsdag både kursmål for og anbefaling af Carlsberg-aktien på grund af nedlukninger i Asien og Europa.
Foto: Finn Frandsen / Ritzau Scanpix
Foto: Finn Frandsen / Ritzau Scanpix
AF RITZAU FINANS

Baggrunden for Handelsbankens nedjustering af både kursmål for og anbefaling af Carlsberg-aktien onsdag er lokale nedlukninger i Asien og en stor sandsynlighed for lokale nedlukninger i Vesteuropa.

Det skriver banken torsdag morgen i sit nyhedsbrev "Børsnyt".

Udsigten til nedlukningerne "øger risikoen for et endnu voldsommere pres på Carlsbergs volumener, prismiks og marginer end det den nuværende aktiekurs inddiskonterer," skriver Handelsbanken.

Derudover vurderer Handelsbanken, at den omkostningstilpasning, som Carlsberg gennemførte i første halvår, ikke vil være til særlig stor hjælp i andet halvår.

"Omkostningerne befinder sig således på et niveau, hvor der ikke er råderum for yderligere omkostningsbesparende tiltag, såfremt forretningen skal drives optimalt," skriver banken.

Handelsbanken vurderer, at konsensusforventningen om en negativ vækst i Carlsbergs driftsindtjening (EBIT) på 12 pct. for 2020 virker for optimistisk, i lyset af at selskabet selv venter et organisk fald i driftsindtjeningen på 10-15 pct. for året og også modvind fra valutakurser.

Derfor har Handelsbanken sænket sine estimater for både indtjeningen og volumenudviklingen.

Handelsbanken sænkede onsdag sit kursmål for Carlsberg til 800 kr. fra 900 kr., mens anbefalingen blev sænket til "sælg" fra "hold".

Carlsberg-aktien stiger 0,7 pct. til 867,60 kr. i torsdagens tidlige handel. Onsdag faldt bryggeriaktien 0,4 pct.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter