Fælles opråb: Indfør aldersgrænse på 18 år for køb af alkohol

Kommuner, regioner, restaurationer og alkoholindustrien står bag fælles opfordring om 18 års aldersgrænse.
Foto: Emil Helms//
Foto: Emil Helms//
AF RITZAU

Danske unge har en kedelig europarekord som dem, der drikker hyppigst og oftest har være fulde.

Når man er fyldt 16, kan man lovligt købe øl, vin og gajolshots med op til 16,5 procent alkohol.

De unge må dog vente, til de bliver 18, før de kan købe stærkere alkohol.

Nu foreslår 22 organisationer at indføre en aldersgrænse på 18 år for køb af alle former for alkohol.

"Formålet er at få gjort noget effektivt ved, at danske unge begynder at drikke i en meget ung alder."

"Det giver nogle gevaldige sociale og sundhedsmæssige problemer for dem," siger direktør Peter Konow fra organisationen Alkohol & Samfund.

De unges alkoholforbrug var ellers på vej ned, og gennemsnitsalderen for deres drikkedebut var på vej op.

Men sidste år knækkede kurven så den forkerte vej.

"Det er baggrunden for, at vi mener, at man også fra politisk hold må erkende, at gode sundhedsråd og kampagner ikke længere er nok," siger Peter Konow.

Det er ifølge direktøren første gang så bred en kreds af organisationer står bag budskabet, som formuleres i en kronik lørdag i dagbladet Politiken.

Problemet er ifølge Peter Konow, at de unges drikkeri ofte ledsages af vold, ulykker og sex, som senere fortrydes.

"Deres hjerne er slet ikke færdigudviklet. Så når de unge bliver fulde, træffer de flere dårlige beslutninger."

"Flere har sex, som de fortryder, flere ender i skænderier og slagsmål, og flere begynder at eksperimentere med stoffer," siger Peter Konow.

Han erkender, at man ikke forhindrer alle unge under 18 år i at indtage alkohol, fordi man indfører en aldersgrænse for køb af alkohol.

Men det vil ifølge direktøren være et stærkt signal om, at alkohol er for voksne.

Og det kan hjælpe forældrene med at sætte nogle klarere rammer for de unges alkoholindtag, lyder det fra Peter Konow.

Synspunktet deles af repræsentanter for alkoholindustrien - også selv om det vil ramme dem på pengepungen, hvis grænsen på 18 år indføres.

"Vi støtter op om forslaget, også selv om det kommer til at koste vores medlemmer omsætning."

"Der skal gøres noget på alle fronter. Og det allerbedste værktøj er at begrænse adgangen til at kunne købe alkohol, når man er 16 og 17 år," siger Carsten Suhrke, formand for Vin- og Spiritus Organisationen i Danmark.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter