Stor interesse får Royal Unibrew til at fortsætte virtuel ølsmagning

Med 5000 tilmeldte til ølsmagninger på nettet under coronakrisen har Royal Unibrew fået mere blod på tanden. Trods delvis åbning af barer er endnu en virtuel smagning med øl fra flere mikrobryggerier på trapperne.

I et forsøg på at afværge de værste negative følger af coronakrisen har mange bryggeirer forsøgt sig med nye digitale løsninger og salg.

Blandt de større initiativer har Royal Unibrew med succes afholdt virtuel ølsmagning på nettet med omkring 5000 deltagere, der alle modtog kits med øl fra forskellige bryggerer, som blev sendt ud. Til Berlingske siger Jesper Larsen, Nordic Marketing Manager for Craft Beer hos Royal Unibrew, at succesen har fået bryggeriet til at lave endnu en omgang til september.

"Vi er for at sige det mildt overvældede over interessen i de virtuelle ølsmagninger – både fra danskerne og fra bryggernes side. Coronakrisen og de virtuelle ølsmagninger har givet os en ny måde at samles på i branchen – og jeg tror, mange danskere er blevet draget af den fællesskabsfølelse, der ligger i det. Det vil vi gerne holde fast i, selv om Danmark åbner igen," siger han til avisen.

I mindre skala har flere andre bryghuse via Facebook holdt lignende selvstændige arrangementer henover foråret. Heriblandt Viborg Bryghus.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter