Bar har sat afspærring op på populært areal: "Vi har også en forpligtelse"

Det grønne areal, "Højen", i Aarhus midtby er nu blevet inddelt i seks felter, hvori der opfordres til kun at samles maksimalt otte personer i hvert felt.
Foto: Gorm Olesen / Ritzau Scanpix / Arkivfoto.
Foto: Gorm Olesen / Ritzau Scanpix / Arkivfoto.

For mange mennesker og folk der sidder for tæt. Det er årsagen til, at restauranten og baren, Lecoq, har valgt at sætte rødt og hvidt afspærringsbånd op på det populære areal "Højen" ved Graven i Aarhus midtby.

"Vi driver restauration overfor, så vi har også en forpligtelse til at holde styr på, hvad der foregår udenfor, så det er vores løsning," siger Troels Thomsen, der er ejer af Lecoq, til TV2 Østjylland.

Restaurant- og bar-ejeren fortæller, at det grønne areal er omkring 100 kvadratmeter, og at det er blevet inddelt i seks felter, hvor de opfordrer folk til maksimalt at samle sig otte personer inden for hvert felt.

"Vi har oplevet en god effekt, og der har været stor forståelse for, at vi skal passe på hinanden," siger Troels Thomsen til TV2 Østjylland.

Tidligere på ugen etablerede Østjyllands Politi 'Højen', der også kaldes 'Hipsterhøjen', som et hotspot-område, som er områder, der føres skærpet tilsyn med i forbindelse med risikoen for smitte med coronavirus.

Og nu har restaurant og bar, Lecoq, bidraget med deres løsning på udfordringen med de mange mennesker, der forsamler sig på det grønne areal.

"Vi har været i dialog med politiet hernede om, hvad vi kunne gøre for at passe på brugerne af 'Hipsterhøjen', så det er forsvarligt, og det er indtil videre en første løsning," siger ejer Troels Thomsen til TV2 Østjylland.

Ifølge Troels Thomsen tilhører arealet kommunen, og han fortæller, at han mandag vil underrette dem om tiltaget.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter