Tusindvis af pubber åbner muligvis ikke efter corona

Corona-krisen kradser fortsat i Storbritannien, hvor mindst 19.000 pubber frygter for fremtiden. Brancheorganisation er særlig skeptisk over for afstandskrav.
Foto: Tolga Akmen/AFP / AFP
Foto: Tolga Akmen/AFP / AFP

Covid-19-virussen har lagt en dæmper på det britiske pub og bar-miljø. Og spørgsmålet er, hvor langt der bliver til det nærmeste vandhul, når krisen er overstået.

Mere end 30.000 pubber, restauranter og barer kan ende med at forblive permanent lukkede som følge af covid-19.

Det skriver den britiske avis The Guardian.

Corona-krisen rammer en i forvejen presset pubsektor, hvor der ifølge avisen lukkede 2800 restauranter i året op til, at pandemien ramte.

Udfordringerne er heller ikke blevet mindre. Ifølge en undersøgelse i restaurationsbranchen forventer flere dele af industrien at kunne genåbne i flere stadier. Samtidig er der dog udbredt frygt for, at afstandskrav på op til to meter vil gøre det tæt på umuligt at åbne uden finansielle tab.

Ifølge brancheorganisationen British Beer and Pub Association vil det konkrete afstandskrav betyde, at kun én ud af fem pubber vil kunne slå dørene op, mens 19.000 af foreningens 47.000 medlemmer tror, at de ikke vil være i stand til at genåbne.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også