Rød Tuborg-lancering giver bagslag hos Carlsberg

Et tiltag, der skulle glæde nogle trofaste kunder og nedbringe et lager, er endt med, at Carlsberg 14 dage før en traditionsrig fødselsdag ikke har flere Rød Tuborg tilbage.
Foto: PR / Carlsberg Danmark
Foto: PR / Carlsberg Danmark

Fejringen af Tuborgs fødselsdag bliver på ingen måde som den plejer i 2020.

Som følge af nedlukningen af de barer og beværtninger, hvor den Røde Tuborg normalt kun kan indtages, lancerede Carlsberg for første gang siden 2002 øllen i detailhandlen, men 14 dage før fødselsdagen er alt udsolgt.

"I alt sendte vi ca. 10.000 kasser Rød Tuborg ud i detailhandlen. Vi gjorde det udelukkende for at give trofaste fans af Rød Tuborg mulighed for at nyde øllen nu hvor værtshusene er lukkede. Det var ikke nok, men vi havde slet ikke fidus til hvor populær Rød er, da den ikke har været i detailhandelen siden 140-års fødselsdagen," siger Anne Dorthe Beck-Nielsen, brandansvarlig i Tuborg Marketing.

Hun oplyser videre, at man fra Carlsbergs side har forsøgt at fordele flaskerne, så det geografisk har været muligt at købe den røde øl flest mulige steder.

Der findes stadig en lille lagerbeholdning tilbage hos Carlsberg, som man holder tilbage til når barerne igen får lov at servere.

Under den udsolgte situation bliver det nu svært for de tiltænkte kunder at fejre fødselsdagen, som de plejer.

"Jeg er selvfølgelig virkelig ked af at skulle skuffe allerede her 14 dage inden Tuborgs fødselsdag, og ærgerlig over, at vi har undervurderet, hvor populær Rød Tuborg er," siger hun videre.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter