Sydbank: Heinekens Europa-tal bedre end frygtet

Per Fogh, aktieanalytiker i Sydbank, regner ikke med, at Carlsberg er sluppet ligeså nådigt i Europa, som det har været tilfældet i Heineken.
Foto: Ulrich Borch
Foto: Ulrich Borch
AF RITZAU FINANS

Carlsbergs konkurrent Heineken præsterede bedre i Europa i første kvartal end ventet målt på de afsatte mængder.

Det vurderer aktieanalytiker i Sydbank Per Fogh, som ikke regner med, at Carlsberg er sluppet ligeså nådigt i Europa, når den den danske bryggerikoncern torsdag 30. april kommer med sine tal for første kvartal.

I Europa faldt Heinekens afsatte ølvolumen i første kvartal således kun med 1,4 pct. organisk - efter en hård marts, som bød på et fald på 15,3 pct.

"Det var egentlig lidt bedre, end jeg havde forventet. Jeg venter dog at se et større fald for Carlsberg i Europa end de minus 1,4 pct. I marts kan man virkelig se, at covid-19 går ind og får en effekt," siger Per Fogh til Ritzau Finans.

I Asien kan Heineken berette om en positiv organisk vækst på 4,4 pct. i første kvartal, selv om marts isoleret set bød på en negativ vækst på 10,6 pct.

"Jeg forventer ikke at se en positiv vækst for Carlsberg i Asien i første kvartal af den årsag, at Carlsberg er væsentlig større i Kina end Heineken," siger Per Fogh.

Han fortsætter:

"Heineken er mere i lande som Vietnam og Cambodia og er ikke nær så hårdt eksponeret i Kina som Carlsberg. Derfor vil jeg forvente, at Carlsberg ikke kan vise ligeså pæne tal for Asien som Heineken."

I Rusland, som også er et stort marked for Carlsberg, oplevede Heineken en negativ organisk vækst på "mid-teens" - altså omkring 15 pct., hvilket selskabet tilskriver nogle lagernedbringelser.

Så negative vækstrater venter Per Fogh ikke hos Carlsberg i kvartalet.

"Jeg forventer egentlig ikke, at Carlsberg bliver så hårdt ramt i Rusland, fordi de har lukket senere ned end den øvrige del af Europa," siger Per Fogh.

"Det var først i de sidste to uger af marts, at der rigtigt blev lukket ned i Rusland, men effekten af det kommer så bare ind andet kvartal," siger analytikeren.

Heineken advarer i onsdagens kvartalsmelding da også om, at der i andet kvartal kommer en større negativ effekt af Covid-19 på afsætningen, og det venter Per Fogh også bliver tilfældet for Carlsberg.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter