Carlsberg: Analytikere tror på bryggeriet trods rædselsår

Coronakrisen rammer Carlsberg hårdt, men analytikere tror fortsat på selskabet.
Foto: Emma Sejersen
Foto: Emma Sejersen
AF RITZAU FINANS

Carlsberg går en sommer med social afstand, lukkede koncertbegivenheder og sportsarrangementer i møde. Men selv om store dele af indtjeningen er tabt, mener analytikere, at Carlsberg er den stærkeste aktie blandt bryggeriselskaberne.

Det skriver dagbladet Børsen.

Bryggeriets omsætning ventes ifølge Frans Høyer, der er analytiker i Handelsbanken, at falde med 25 til 30 pct. på grund af den globale nedlukning.

"Al salgsaktivitet fra værtshuse festivaler og sportsbegivenheder er jo vingeskudt, det kommer vi ikke udenom," siger han til Børsen.

Analytikeren spår dog samtidig en mindre kompensation fra dagligvarehandelen.

Carlsberg-aktien er på sit værste i år faldet med 35 pct., men den er siden midten af marts steget 22 pct. og ligger nu på samme niveau som for et år siden.

Michael Friis Jørgensen, der er chefanalytiker i Alm. Brand Markets, mener, at "Carlsberg vil opleve et kraftigt fald i salgsvolumen i første halvår."

Alligevel står den danske bryggeriaktie stærkere end konkurrenter som Heineken og AB Inbev, når det kommer til produktmiks, markeder og selskabets indtjening fra detailhandelen, siger han til Børsen.

Carlsbergs helt store styrke er ifølge chefanalytikeren selskabets balance, der gør bryggeriet i stand til både at fastholde sit udbytte og aktietilbagekøbsprogram, mens konkurrenterne kæmper med gæld.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Photo: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter