Købmænd vil bruge betalingskort til at tjekke alder ved alkoholsalg

De Samvirkende Købmænd så gerne, at et betalingskort automatisk blev afvist, hvis kunden er for ung.
Foto: Lasse Kofod/Ritzau Scanpix
Foto: Lasse Kofod/Ritzau Scanpix
AF RITZAU

De Samvirkende Købmænd vil gerne have, at deres medlemmer kan lave alderskontrol via betalingskort, så kort automatisk bliver afvist, hvis køberen er for ung til at foretage køb af eksempelvis alkohol eller tobak.

Det skriver De Samvirkende Købmænd i en pressemeddelelse.

"Ved at lægge alderskontrollen over på kundens betalingskort, så minimerer vi kassemedarbejderens vurdering."

"Kassemedarbejderen skal stadig bruge sin sunde fornuft. Men i de grænsetilfælde, hvor der kommer en 14-15-16-årige ind og typisk forsøger at købe cigaretter, vil kunde blive bremset," siger vicedirektør i foreningen Claus Bøgelund Nielsen.

Reglerne for, hvornår hvem kan købe hvad, er blevet mere komplicerede. Eksempelvis er aldersgrænsen forskellig alt efter, om man køber alkohol over eller under 16,5 procent og forskellig alt efter, om man vil købe et skrabelod eller en tipskupon.

Claus Bøgelund Nielsen understreger, at det stadig 100 procent skal være butikkens ansvar at sikre, at der ikke sker salg til mindreårige.

"Det vil aldrig være butikkens ansvar at leve op til gældende lovgivning. Og det er derfor, vi gerne vil have denne her løsning. Og derfor vi gerne selv vil betale for den."

"Vi forventer ikke, at nogen kommer og forærer os den. Det er vores ansvar," siger vicedirektøren.

Ifølge foreningen bruger ganske få unge kontanter, og en automatisk screening via Nets vil derfor være en stor hjælp. Derfor har De Samvirkende Købmænd også undersøgt muligheden for den digitale kontrol i en længere periode.

"Nets vil være i stand til at levere løsningen til butikkerne i et halv år tid. Men det kræver, at bankerne kan levere data til Nets om, hvor gamle kortholderne er."

"Den dialog er stadig i gang med bankerne," siger Claus Bøgelund Nielsen.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter