Starbucks rykker ind i dansk detail

Den internationale kaffekæde bliver mere og mere synlig i det danske kaffelandskab. Senest har samarbejdet med Nestlé ført til en stribe nye detailprodukter.
Foto: PR / Nestlé
Foto: PR / Nestlé

På kaffebarsplan arbejder Starbucks sammen med Salling Group i Danmark.

På den kolde front, er det Arla, som står for produktionen af en stribe ready-to-drink-produkter, som sælges herhjemme og internationalt.

Og på kapselniveau, er det Nestlé, der producerer og sælger kaffe for den amerikanske koncern.

Som del af det store Nestlé-samarbejde, der sidste år blev indgået til en samlet sum af 48 mia. kr., har Nestlé rullet otte Starbucks-varianter i Nespresso-kapsler ind på detailmarkedet, og i begyndelsen af 2020 kommer der også filterkaffe, -helbønner og -kapsler til Nescafé Dolce Gusto-systemet ud i den dansk detailhandel.

Det fremgår af en meddelelse fra Nestlé.

"Unge kaffedrikkere har en tendens til at prøve forskellige kaffedrikke, bl.a. med mælk. Med de nye Starbucks-kaffeprodukter, som sælges i detailhandlen, kan forbrugerne nu nemt genskabe deres foretrukne Starbucks signatursmag i hjemmet," udtaler Henriette Kjær Schmidt, landechef i Nestlé Danmark.

Udover adgangen til Starbucks' kaffeprodukter står Nestlé også bag de to store kaffebrands Nescafé og Nespresso.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter