Ungarsk politiker opfordrer til Coca-Cola-boykot efter omdiskuteret reklame

En reklamekampagne for Coca-Cola, hvor to mænd figurerer som par, har vakt opstandelse i det konservativt ledede Ungarn.
Foto: BERNADETT SZABO/REUTERS / Ritzau Scanpix
Foto: BERNADETT SZABO/REUTERS / Ritzau Scanpix

En ungarsk reklamekampagne for Coca-Cola, som er rullet ud i forbindelse med en musikfestival i landet, har i den grad vakt røre i de mest konservative kredse af landet.

Det skriver bl.a. The Guardian.

Under festivaltemaet Love Revolution har drikkevareproducenten lanceret en kampagne, hvor to mænd figurerer som par under hashtagget #loveislove og sloganet zero sugar, zero prejudice. Søndag førte det til en opfordring om boykot af Coca-Cola fra István Boldog, et ledende medlem af det konservative regeringsparti Fidesz. Han kaldte bl.a. kampagnen for provokerende.

Det er endnu uklart, hvor stor gennemslagskraft opfordringen til boykot får i befolkningen, men ifølge Washington Post har en online-underskriftindsamling, hvor man ønsker at få fjernet plakaterne i kampagnen, har fået 30.000 underskrifter. Argumentet mod plakaterne er, at "børnene kan se" dem i bybilledet.

Coca-Cola reagerede mandag med en udtalelse om, at man ikke vil give efter for presset, og at man efterstræber diversitet, inklusion og lighed i sin forretning, og at man bakker op om rettighederne i samfundet på samme måde.

Coca-Cola overrasker positivt og opjusterer

Coca-Cola udbreder produkter fra verdens næststørste kaffekæde

Pepsi-ejer tjener mere end ventet efter højere snackpriser

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter