FødevareWatch

Coca-Colas salg af sportsdrikke og vand vokser

Efter en sløj afslutning på 2018 har Coca-Cola startet 2019 med et overraskende godt salg.

Foto: Ritzau/Scanpix/Gene J. Puskar

Coca-Cola har fået en overraskende god start på 2019 med et større salg end ventet - særligt af vand, sportsdrikke og den sukkerfri udgave af dens flagskib Coca-Cola-sodavanden.

Det viser selskabets regnskab ifølge flere medier, herunder CNBC.

"Vi er opmuntrede af vores resultat for første kvartal, hvor vores disciplinerede vækststrategi fortsat leverer stærke underliggende tal," siger direktør James Quincy i en pressemeddelelse.

I alt voksede salget med fem procent til over 53 mia. kr..

Det er omkring én mia. kr. mere, end det var ventet. Det giver også et overskud på over 11 mia. kr.

Den overraskende gode start på 2019 følger i halen på en sløj afslutning på 2018.

I februar skuffede Coca-Cola ved at varsle en mindre vækst end i mange år i sine forventninger for 2019.

Forventningen for 2019 lyder, at der sker en såkaldt organisk vækst - uden tilkøb - på fire pct..

Det er et procentpoint lavere end i 2018.

Pepsi-ejer løber fra selv den mest optimistiske analytiker

Coca-Cola klar med drikkeklare mocktails

Coca-Cola indrømmer stort plastikforbrug

Relaterede

Seneste nyt

Fødevarejob

Se flere

Se flere

Seneste nyt fra Watch Medier