Håndværkere gør historisk fund under gulv i bryghus

Seks øl og et brev har overlevet to verdenskrige gemt under gulvbrædder i et bryghus i Viborg.
AF RITZAU

Da to håndværkere brækkede gulvet op i et af Odin Bryghus' gamle bryghuse i Viborg, forestillede de sig, at de kunne finde døde gnavere eller en tom øl.

I stedet fik de åbnet en tidskapsel, da en gammel kasse kom til syne fra mørket. I kassen har syv øl og et brev ligget skjult i 113 år. 

Dan Ersted Møller, der er museumsinspektør ved Viborg Museum, er imponeret over opdagelsen.

"Det er et historisk fund. Det er meget, meget unikt, det der er blevet hevet op her. Fundet er en del af Viborgs identitet, og man kan kalde det noget af Viborgs arvesølv," siger Dan Ersted Møller.

Mens proppen til den ene øl var ødelagt, og øllet derfor for længst forsvundet, er de resterende ølflasker i perfekt stand, skriver avisen.

Brevet er underskrevet af den daværende brygmester Pehrsson, og det var tiltænkt den næste brygmester på bryghuset. Han fandt det dog aldrig. 

Brygmester Pehrsson overtog bryghuset, der var tæt på at gå konkurs, i en alder af 27 år i 1891. Han var udlært fra Tuborg, og begyndte at brygge øl af god kvalitet.

"Han bliver beskyldt for at have stjålet opskrifterne fra Tuborg, hvilket han ikke har. Han får Odin op at køre, og 15 år senere producerer han fem millioner flasker og har 60 ansatte," fortæller Dan Ersted Møller.

Han oplyser, at det nu skal undersøges om indholdet i de over hundrede år gamle øl kan bruges til at genskabe øllene.

"Vi håber, at der er nogle gærceller, der har overlevet. Så kan man på baggrund af det brygge øl med de samme ingredienser og på det gamle originale gær," siger Dan Ersted Møller.

Museumsinspektøren håber, at man kan gøre lige som Carlsberg, der for et par år siden også havde fundet gamle øl fra 1883, som man genskabte ved hjælp af gærceller fra flaskerne.

Tysk bryggeri svarer igen på navnekritik: Nordisk mytologi findes ikke

Antallet af danske bryggerier runder milepæl

Bornholmsk mikrobryggeri udvider  

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter