FødevareWatch

Fransk cognac hitter i Kina

På sammenligneligt plan var det sidste kvartal af 2018 særdeles positivt for den franske koncern bag likøren Cointreau og cognac-mærket Remy Martin. Salget til Kina vokser i gennemsnit med 20 pct.

Foto: Presse

De afsluttende tre måneder af 2018 var gode set med franske øjne i spirituskoncernen Remy Cointreau.

Ifølge Reuters voksede særligt salget til kineserne frem mod årets afslutning, og samlet kunne gruppen notere sig et salg på 348 mio. euro, hvilket var 8,7 pct. mere end i samme periode i 2017.

Salget af dyrere spiritusflasker er gået over forventninger i kvartalet, og det har været med til at løfte indtjeningen. Salget af Remy Martin-cognac til Kina vokser ifølge finansdirektør Luca Marotta med 20 pct. i gennemsnit, og han har forhåbninger om, at den vækst vil fortsætte.

USA er stadig franskmændenes hovedmarked, og salget i den region udgør 37 pct. af forretningen, mens Asien-Stillehavsregionen udgør 35 pct. På tværs af alle regioner voksede salget af cognac med 15,6 pct. i regnskabsårets tredje kvartal, der sluttede 31. december. Væksten var i andet kvartal på 12 pct.

Frankrigs cognac-eksport flyver op på rekordniveau

Øget Remy Martin-salg løfter fransk destillatørs bundlinje

Spiritusvirksomhed mærker dansk cocktail-tørst

Relaterede

Seneste nyt

Fødevarejob

Se flere

Se flere

Seneste nyt fra Watch Medier