FødevareWatch

Danske koncerner har siden 2012 øget milliardomsætning i Asien

Carlsberg, Arla og ISS er blandt de otte af landets 20 største danske koncerner, som har øget omsætningen med i alt 20 mia. kr. på det asiatiske marked.

Foto: Arla

Otte af landets største koncerner tjener godt på deres satsning i Asien. Koncernernes samlede omsætning er siden 2012 steget fra 58 mia. kr. til 79 mia. kr. i 2017.

Det viser en opgørelse, som Dagbladet Børsen har foretaget, skriver avisen.

Blandt koncernerne med succes i Østen nævnes Arla, ISS, Carlsberg og DSV. Sidstnævnte har ifølge Børsens opgørelse mere end fordoblet sit salg i Asien over de seneste fem år.

"Vi har generelt haft god organisk vækst, og det er også et marked, hvor markedsvæksten er højere end andre steder i verden. Men så har vi lavet et stort opkøb i 2016, og det har taget os til et nyt niveau," siger Flemming Ole Nielsen, der er chef for investor relations i DSV, til Børsen.

Otte selskaber indgår i Børsens opgørelse, der har taget udgangspunkt i landets 20 største selskaber. De resterende 12 har enten ikke omsætning i Asien, eller også oplyser selskaberne ikke salgstal for regionen.

Samlet har de otte selskaber løftet omsætningen i Asien med 35 pct. siden 2012. Det er ifølge Børsen tre gange så meget som resten af Europa.

Philipp Schröder, der er professor ved Aarhus Universitet, noterer, at selskabernes udvikling svarer til en årlig vækst på 6,2 pct. i Asien - omkring samme niveau som væksten i regionen.

Der bør derfor i stedet lægges mærke til selskaber, der overpræsterer de takter - som Carlsberg og Danfoss - mener Philipp Schröder, da disse ifølge professoren har "outperformet" deres marked "meget tydeligt".

Dansk erhvervsliv bekymrer sig over Kinas økonomiske nedtur

Danish Crown: Vi kommer til at arbejde voldsomt meget med robotter

25 danske brands kan få adgang til 1600 kinesiske butikker 

Mere fra FødevareWatch

Medie: Coronapassets gyldighed forkortes til syv måneder

Et flertal i Folketingets Epidemiudvalg har ifølge Ekstra Bladet beslutte at forkorte coronapassets gyldighed. Mediet skriver desuden, at Epedemikommissionen har anbefalet, at nattelivet lukkes ned og restauranter skal lukke ved midnat.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs

Seneste nyt fra Watch Medier