Midtfyns Bryghus renset for mistanke om datofusk

Fødevarestyrelsen har blåstemplet Midtfyns Bryghus procedurer efter, at et salgsselskab havde rettet sået tvivl om, hvorvidt bryghuset overholdt de gældende regler.
th. bryghusejer Eddie Szweda.
th. bryghusejer Eddie Szweda.

Midtfyns Bryghus har fået en tilsynsrapport uden anmærkninger fra Fødevarestyrelsen, og er dermed renset for evt. datofejl eller fusk.

Det skriver Fyens Stiftstidende.

Direktør i salgsselskabet Eventyrligt Øl Fra Fyn, René Dyrvig, havde ellers indmeldt bryghuset, fordi bryghuset øjensynligt havde klistret nye datomærker oven på gamle på en række stærke øl.

"Grundlæggende er det producenten, der fastsætter udløbsdatoen på øl. Producenten kan også godt ændre udløbsdatoen, hvis han vurderer, at øllet har en længere holdbarhed. Det kræver, at producenten anlægger en faglig vurdering," forklarer Michael Rosenmark, der er leder af Fødevarestyrelsens rejsehold, til avisen.

Anklager med omvendt fortegn

Det er ikke første gang, at de to parter er røget i totterne på hinanden.

Således har bryghusejer af Midtfyns Bryghus Eddie Szweda i slutningen af oktober meldt Eventyrlig Øl til fødevarestyrelsen for at have solgt øl til Storms Pakhus i Odense under Midtfyns Bryghus' navn - øl, som ifølge anklagen ikke kommer fra bryghuset i Årslev.

"På Midtfyns Bryghus udfører vi et håndværk. Det ved vores kunder godt, og jeg vil ganske enkelt ikke have vores gode brand sølet til af et produkt, der intet har med os at gøre, og som jeg derfor ikke kan stå inde for. Selvfølgelig er det stoppet omgående. Jeg føler, det er så grov en krænkelse, at det må få konsekvenser," sagde Eddie Szweda for et par uger siden til Fyens Stiftstidende.

Fynsk bryghus: Der er svindlet med vores øl

Øl-comedy holder hånden under mikrobryggeri

Flere små bryggerier kæmper med økonomien

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter